Frits ringer onsdag:
“Goddag, jeg sidder på en beværtning i Aarhus, så jeg kommer ikke til spil i dag, og jeg kan se at jeg ikke har husket noden til Londonderry Air, så kunne du ikke være så elskværdig, at tage en kopi af den med til mig på fredag?”
Jeg:
“Jo da, naturligvis kan jeg det.”
Frits ringer torsdag:
“Hvad med nodestativ til i morgen?”
Jeg:
“Ikke noget problem, det tager jeg med.”
Vi mødes til Nytårsparolen fredag formiddag, og jeg overrækker nodestativ og node. Frits takker hjerteligt, og tilføjer:
“Ja, havde du været en af mine tidligere studerende, så var noden også forsynet med huller til mappen.”
Tak til Hans for de smukke ord.
I denne kolde tid har vi brug for hjertevarme ord. At vi har det godt sammen i horngruppen, var ikke nyt for mig, men at gruppen ligefrem elsker solohornisten, var dog en overraskelse. Men ellers er referatet af vores telefonsamtale i onsdags korrekt nok. (Og ja, mine tidligere studerende var ret så krævende med hensyn til, at der var arkiverings-huller i de papirer, de fik udleveret. I vores generation er de mere nøjsomme). Og tak til jer alle for den flotte præstation ved den traditionsrige parade i fredags.
Hilsen
Frits
Ingen Guinness uden skum – og ingen horngruppe uden Frits.
Jeg lover at medbringe et nyt nodeark på onsdag – med huller 😉