Kære Gert
Godt 20 år er gået siden du kørte gennem porten til Flyvestationen for at varetage en kortvarig vikaropgave som dirigent for Flyvestation Aalborg Brass Band.
En romersk historiker ville måske sige:
Du kom, du så, og du sejrede – eller mindre krigerisk – Du kom, du så, du blev!
Du blev på pladsen i 20 år. Og det er vi rigtig mange, ja flere generationer af musikere, som har nydt godt af.
Hvad gjorde, at du blev hængende i Flyvestation Aalborg Brass Band, i Brassbandmusikken i det hele taget. Hvad gjorde, at du har kunnet holde os ud i så mange år?
Du stiller selv spørgsmålet i dit indlæg i vores jubilæumsskrift og giver også svaret. Det er fordi, du er en brassbandnørd.
Og måske, har vi hver især en snert af nørderiet i os!
Du gengiver også i jubilæumsskriftet to bud på, hvordan brassbandet er opstået. En beretning som måske nærmer sig noget historisk korrekt eller, som du siger – noget næsten sandfærdigt.
Med baggrund i den historie spinder du en lang og berigende fortælling!
Men dit første bud på brassbandets opståen, anekdoten, om I vil, er meget sjovere og meget lettere at huske.
Brassbandet blev opfundet ved, at der gik ild i et harmoniorkester, og det der var tilbage efter at alle klarinetter, oboer og fagotter var brændt var brassbandet.
Se den historie passer meget bedre i din tilgang til brassband, eller måske din tilgang til musikken generelt!
Du er nemlig en ildsjæl, når det drejer sig om musik, og jeg kan fint forestille mig, at den varme og ild, du bærer ind i musikken, kan sætte brand i et orkester, så måske er det egentlig dig, der er brandstifteren!
I de 14 år jeg har spillet med i vores brassband, har jeg mange gange oplevet, at det netop er dine arrangementer, din musikalitet, din passion, din mimik og dine armsving, der har sat fut i orkesteret.
Du blev på posten, fordi du i dig bærer respekt for brassbandmusikken, respekt for orkesteret, respekt og anerkendelse af det enkelte instrument og den enkelte musiker.
Preben kunne ikke være her i dag, men holdt en meget fin takketale for dig i onsdags, men han begik en fejl i talen.
Vi kommer til at savne dig, sagde han!
Nej! Det gør vi ikke!
For som jeg sagde, da du ringede og fortalte, at du ville stoppe, så må vi se at finde ud af hvilket instrument, du så vil spille på, og finde din menige plads i orkesteret. Og det er slet ikke så svært! Du, og Maria, møder blot op efter sommerferien med hver jeres kornet, og finder jeres plads i solokornetgruppen, så drejer hjulene videre på smukkeste vis!
Gert – du skal have en erindringsgave …. Du får et kongeligt kaffekrus! Brug det! Og tænk på os!
En af dine forgængere, kendt i FDF regi som ”Mads Mathisen”, giver dig ord og melodi! Indtænk dit eget navn og syng:
”Mit navn er Mads Mathisen, den berømte dirigent,
jeg leder et orkester, nok det bedste der er kendt”!
Da du har spillet for de kongelige, kan du som Mathisen helt berettiget afslutte med:
”En gang da kongen hørte os, han sagde disse ord:
-Der findes ikke mage til – på hele denne jord!
Og med disse ord: Tak for 20 gode år!
Fra Flyvestation Aalborg Brass Band
Johnny
