“Endnu en onsdag i orkestret”
Måske kunne denne synopsis med tiden blive til en musical om et helt tilfældig valgt orkester. Måske ikke.
Det skal indledningsvis bemærkes, at alle personnavne i det følgende er helt tilfældig valgt, og et eventuelt navnesammenfald med eksisterende personer derfor vil være ganske tilfældig – og relativt utilsigtet.
Orkestret kunne i princippet godt være fiktivt.
Jeg vil tro at alle, der har spillet i et orkester eller sunget i kor eller har undervist på et eller andet niveau, eller har deltaget i frivillige sammenhænge, har oplevet noget tilsvarende.
Først en præsentation af orkestermedlemmerne, hvor en stor del af musikerne hedder Ole, fordi de fleste af musikerne er af den generation, hvor forældrene synes Ole var et passende navn til en dreng:
Der sidder en Ole i de fleste instrumentgrupper i orkestret;
i cornetgruppen, i horngruppen, på euphonium, på basun og på tuba.
Dem der ikke er døbt Ole, opfører sig på helt samme måde, som de ægte Oler.
Derfor vil en musiker i den følgende dialog altid være en Ole, uanset om vedkommendes forældre for mange år siden har sørget for at døbe barnet Ole eller ej.
Rent praktisk, er det også meget kortere at skrive Ole i dialogen, end f.eks. Preben eller Henning eller Johnny eller Flemming ville være.
Så alle musikere der udtaler sig i det følgende, er benævnt som en Ole.
Bag dirigentpodiet med fast greb om pinden står Gert. Gert går an – det betyder jo trods alt kun et enkelt ekstra bogstav i dialogen.
Her begynder handlingen:
Gert forpustet:
Hej-hej-goddag. Nej broen var ikke oppe.
Undskyld men …
En af Olerne afbryder:
Vi har krav på undervisning nu. Hvad skal vi spille?
Gert:
Vi må nok hellere se på noget af det nye fra sidste gang. Nu har vi vist tid til det.
Ole:
Hvad nummer er det?
Faktaboks: Vi har så mange noder i arkivet, og da ingen kan finde ud af at sætte dem i alfabetisk orden, bliver de i stedet nummereret.
Ole igen:
Hvad nummer er‘et?
Gert:
De har ikke numre endnu, men vi kan tage …
ja vi kan vælge “Trumpet Tune and Air”?
Gert igen:
Nå nej, vi har ingen cornetter i dag. Så lad os prøve “Ticket to Ride”.
Ole:
Hvad nummer har den?
Gert:
Der er ikke noget nummer endnu, men den hedder “Ticket to Ride”.
Vi udleverede den sidste gang.
Ole:
Blader.
Gert:
Er vi alle med noder?
Ole:
Blader videre.
Gert:
Har vi den alle?
OK?
3,4
Ole bryder ind:
Starter vi forfra.
Gert:
Ja, vi starter forfra 3,4
En anden Ole:
Starter vi helt forfra?
Gert:
Ja, vi starter helt forfra.
Forfra 3,4
Gert afbryder straks:
Bassen har vist ikke noget helt fra starten Ole.
Forfra igen 3,4
Efter 20 min. med utallige stop er vi fremme ved bogstav B og Gert slår af.
Ole:
Hvorfor stopper vi?
Gert:
Ikke løbe på de sekstendedele.
Det går slet ikke så hurtigt som I tror.
Vi går videre, bogstav B 3,4
Gert slår af:
Vi skal lige ha´styrkerne på plads.
Står der ikke mp i jeres noder?
Alle Oler tænker i kor:
Nå-jow.
Gert:
mp betyder mezzopiano – ikke mega-power.
Kom igen, bogstav B.
3,4
Gert slår af:
Det lød mærkeligt. Har I stemt i dag?
Olerne:
Finder tuneren frem.
Der bliver nu en kakafonisk symfoni af trut, piv, båt og pffft.
Gert:
OK, vi prøver lige et par af de andre indsatser, 2 takter med optakt før bogstav C.
Ole:
Javel, bogstav D?
Gert:
Nej, 2 før bogstav C.
C som Citron.
3,4
Gert slår af:
Der er kun optakt i cornetterne,
2 før bogstav C igen.
3,4
Ole:
Klokken er 14 minutter i hel, vi skal have pause.
Gert:
Vi tager lige de her par takter, og så kan vi godt holde en lille pause.
2 før bogstav C.
3,4
Gert slår af igen:
Det lød mærkeligt.
Husk lige fortegnene – også de løse fortegn.
Har I dem nu?
2 før bogstav C.
3,4
Gert slår af nok engang:
Det var bedre, her er vist lidt hjemmearbejde.
Vi holder pause.
Ole:
Er der nogen der giver øl?
På dette sted er det påkrævet med nogle faktuelle oplysninger.
Orkestret øver sig hver eneste onsdag eftermiddag, med undtagelse af:
Sommerferien, efterårsferien, jule- og nytårsferien, vinterferien i uge 8, onsdagen før påske, samt enkelte gange, hvor der er parade eller koncert på en onsdag, og der på den måde ikke bliver mulighed for at holde onsdagsprøve.
I cirka 14 uger om året holdes der således ikke onsdagsprøve – altså 52 uger minus 14 giver således 38 uger om året, hvor der rent faktisk er onsdagsprøve.
Der er i runde tal – eller rettere – lige tal, 26 musikere i orkestret, som alle kan lægge et ettal til deres alder en gang om året.
Og i præcis dette orkester er traditionen, at det ekstra ettal medfører, at man gerne må give en omgang øl. Der er altid stor sandsynlighed for, at der er en, der gi´r øl i pausen, udregnet efter at der er 26 Oler forsamlet i 38 uger om året.
Det giver næsten 69 % chance for, at der er en Ole der gi´r øl i pausen på en almindelig onsdag eftermiddag.
Men nu skal vi væk fra denne faktaboks, og tilbage til spørgsmålet fra Ole.
Ole:
Er der nogen der gi´r øl i pausen?
Og her sidder nu alle de andre Oler så lige et øjeblik og regner på de 69% chance.
Jow, der er en stor sandsynlighed for, at der er en Ole der gi´r øl i pausen.
Efter pausen viser det sig, at musikerne har glemt en stor del af de finesser, de tilegnede sig inden pausen, men det anfægter ikke Gert, som tålmodigt pisker videre med uformindsket energi – og alle Olerne forsøger at følge trop.
Der bliver noteret i noderne og justeret lidt mere på nogle stemmebøjler.
Der bliver nærlæst hist og her, og derved fundet et par fortegn mere, som havde puttet sig.
Flere af Olerne er faktisk begyndt at tænke seriøst over betydningen af musikalitet og dynamik og frasering, da klokken pludselig er over 18, og alle skal hjem efter endnu en fantastisk onsdag eftermiddag.
I den grad opløftet af stemningen overvejer et par af Olerne ligefrem, om de måske skulle øve sig lidt derhjemme inden næste onsdag.