Musikudtryk

Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk
Man benytter normalt italiensk som fagsprog når tempo, dynamik, stemning osv. skal angives, men i nyere tid er navnlig franskmændene og tyskerne kommet ind på at bruge deres modersmål, hvad musikbetegnelser angår. I det store hele og i al klassisk musik anvendes dog italienske ord. Listen indholder derfor primært italienske (it.), men også franske (fr.), tyske (ty.), græske (gr.) og latinske (lat.) betegnelser.

A
A, Al, Al’, All’, Alla (it.) – for, i, med, på, efter, frem til.
A ballata (it.) – i ballade stil.
A battuta (it.) – i takt.
Abbandonatamente (it.) – henført, inderligt.
Abbadono, con (it.) – med hengivelse.
A bene placito (it.) – efter forgodtbefindende (sædvanligvis noget langsom).
A cantabile (it.) – syngende.
A capriccio (it.) – lunefuldt, efter behag.
Accelerando (it.) – tiltagende i hurtighed, ilende.
Acuta (lat.) – skarpt klingende orgelstemme.
Adagietto (it.) – lidt hurtigere end Adagio.
Adagio (it.) – langsomt.
Adagissimo (it.) – yderst langsomt.
À deux mains (fr.) – for to hænder.
Ad libitum, Ad lib. (lat.) – efter behag. Indikerer frihed mht. fx tempo og dynamik.
A due (it.) – for to, fx A due voici: for to stemmer.
Adirato (it.) – heftigt.
Affabile (it.) – imødekommende, indsmigrende, elskværdig, venlig.
Affannato (it.) – bedrøvet, åndløs.
Affetto (it.) – følelse, lidenskab
Affettuoso (it.) – lidenskabeligt, følelsesfuldt.
Affretando (it.) – ilende, med stigende hastighed.
Affretato (it.) – hurtigere, i stigende tempo.
Affretoso (it.) – ilende, med stigende hastighed.
Agevole (it.) – let, behageligt, med lethed i fremførelsen.
Agile, Agilemente (it.) – let, bevægeligt, behændigt.
Agité (fr.) – livligt.
Agitato (it.) – uroligt, heftigt, bevæget, ophidset.
Agli (it.) – med, som, ligesom.
Aise (fr.) – med lethed.
Al, Al’ (it.) – for, i, med, på, efter, frem til.
Al fine (it.) – indtil slutningen.
Alla (it) – med, som, ligesom.
Alla breve (it.) – betegnelse for en 2/4 eller 4/4 takt hvor halvnoden er tælletid.
All’antico (it.) – i gammel stil.
Alla marcia (it.) – marchagtigt, i marchrytme.
Allant (fr.) – kvikt.
Alla polacca (it.) – på polsk manér.
Allargando (it.) – mere bredt, i roligere tempo.
Alla russe (it.) – på russisk manér.
Alla tedesca (it.) – på tysk manér.
Alla turca (it.) – på tyrkisk manér.
Alla zingara (it.) – i sigøjnerstil.
Alle (ty.) – alle, dvs. hele orkestret. It.: frem til.
Allegramente (it.) – livligt, muntert, glad, raskt.
Allegretto (it.) – temmelig hurtigt tempo, men mindre hurtigt end Allegro.
Allegrissimo (it.) – meget hurtigt.
Allegro (it.) – hurtigt (den almindeligste betegnelse for hurtigt tempo).
Allegro moderato (it.) – moderat hurtigt.
Allentando (it.) – aftagende tempo.
Allentamente (it.) – aftagende tempo.
Allo (it.) – forkortelse for Allegro.
Al loco (it.) – tilbage til den noterede tonehøjde efter spil i oktaven.
All’ ottava, All’8va (it.) – spilles en oktav højere end noteret.
All’ unisono (it.) – énstemmigt.
Al piacere (it.) – efter behag.
Al segno (it.) – til tegnet (stykket gentages, indtil man når et særligt tegn).
Alternativo (it.) – afvekslende.
Altra volta (it.) – endnu engang.
Amabile (it.) – elskværdigt, yndefuldt kærligt, blidt.
Amarevole, Amarezza (it.) – bittert, med bitterhed.
Amaro (it.) – bittert, med bitterhed.
Amore, con (it.) – med hengivelse, med ømhed, med kærlighed.
Amorevole, Amorevolmente (it.) – hjerteligt, følt, inderligt, med kærlighed.
Amoroso, Amorosamente (it.) – hjerteligt, følt, inderligt, med kærlighed.
Ancora (it.) – igen, gentagelse.
Andante (it.) – roligt tempo, jævnt gående tempo.
Andantino (it.) – lidt hurtigere end Andante, men langsommere end Allegretto.
Angoscioso (it.) – sorgfuldt.
Anima, con (it.) – sjæl, med sjæl.
Animando, Animandosi (it.) – med stigende tempo.
Animato (it.) – friskt, livligt, bevæget.
Animé (fr.) – livligt, besjælet.
Animoso (it.) – fyrigt, modigt.
A piacere (it.) – efter behag.
Appassionato (it.) – lidenskabeligt.
Appena (it.) – næsten.
À quatre mains (it.) – firhændigt.
A quattro voci (it.) – firstemmigt.
Ardente (it.) – fyrigt, glødende.
Arditamente (it.) – kækt, frisk, virtuost.
Ardito (it.) – kækt, frisk, virtuost.
Ardore (it.) – lyrisk.
Arpeggio, Arp. (it.) – akkordens toner brydes, dvs. spilles efter hinanden.
Assai (it.) – meget (anvendes ofte i sammenhæng med tempobetegnelser).
Assoluto (it.) – ubunden, frit.
A tempo (it.) – tilbagevenden til tidligere tempo, det oprindelige tempo genoptages.
Attacca (it.) – videre uden afbrydelse eller pause, lige på.
A vista (it.) – ved synet. Spille (synge) a vista = spille (synge) fra bladet.

B
Barbaro (it.) – barbarisk, vildt.
Bassa (it.) – dyb. Ottava bassa (8va bassa) = noderne skal udføres en oktav dybere.
Bassa voce(it.) – med sagte stemme, dvs. Piano.
Basso continuo (it.) – generalbas (gammelt notations system).
Basso ostinato (it.) – vedholdende bas (kort bastema, der stadig gentages).
Battuta (it.) – taktslag.
Ben, Bene (it.) – godt. I sætninger som bene marcato, dvs. godt markeret.
Bis (lat.) – to gange
Bisbigliando (it.) – begreb som især anvendes inden for harpespillet som angivelse af tremolo.
Bizzaremente (it.) – på en lunefuld måde.
Bocca chiusa (it.) – lukket mund (syngeanvisning for nynnende stemmetone på ’m’-lyd).
Bocca ridente (it.) – angiver at der skal synges med smilende læber.
Bouche fermée (fr.) – lukket mund (syngeanvisning for nynnende stemmetone på ’m’-lyd).
Bravura (it.), Bravure (fr.), con – med dristighed, virtuost.
Bref (fr.) – kort.
Breve (it.) – kort.
Brillante (it.) – med glans, strålende, glimrende.
Brio, con (it.) – ild, ildfuldt.

C
Cadenza (it.) – improvisationssted.
Cadenzato (it.) – taktfast.
Caesura (it.) – cæsur.
Calando (it.) – aftagende både i styrke og tempo (som diminuendo).
Calmando (it.) – beroligende, roligt.
Calmato (it.) – roligt.
Calme (fr.) – roligt.
Calore, con (it.) – med varmt udtryk.
Canto (it.) – sang, vise, også om melodistemme.
Cantabile, Cantando (it.) – syngende, sangbart, sanglignende.
Capo (it.) – hoved, begyndelse. Da capo = gentaget forfra (fra toppen).
Capriccio (it.) – lunefuldt, let og spøgende.
Cappriccioso, Capriocciosammente (it.) – lunefuldt.
Carezzando (it.) – ømt, kærtegnende, indsmigrende.
Carezzevole(it.) – ømt, kærtegnende, indsmigrende.
Céder (fr.) – roligere, vigende tempo.
Cédez (fr.) – hold tilbage, i roligere tempo.
Celere (it.) – hurtigt.
Chantant (fr.) – syngende.
Chiaramente, Chiarezza (it.) – klart, tydeligt.
Chiave (it.) – nøgle.
Chiuso, Chiusa (it.) – betegnelse anvendt i forbindelse med stoppeteknik, se: bocca chiusa.
Clavis (lat.) – tangent.
Clef (fr.) – nøgle.
Coda (it.) – hale, afslutningsled i en sats.
Col, Coll’, Colla (it.) – med. Col arco = med buen.
Colla parte (it.) – angiver at akkompagnementet skal følge solostemmen nøje.
Con (it.) – med.
Come (it.), Comme (fr.) – ligesom.
Come prima (it.) – som første gang.
Commodo, Comodamente (it.) – bekvem, magelig, moderat.
Concitato (it.) – heftigt, bevæget, ophidset.
Continuo (it.) – generalbas (gammelt notations system).
Contrarium, per motum (lat.) – i modbevægelse.
Coperto (it.) – dækket, tildækket (optræder typisk i forbindelse med slagtøj).
Corda vuota (it.) – løs streng.
Crescendo, Cresc. (it.) – tiltagende styrke, voksende.

D
Da, Dal, D´all, Dalla, Dalle, Dallo (it.) – fra. Dal segno = fra tegnet.
Da capo, D.C. (it.) – fra begyndelsen, forfra (der skal gentages forfra indtil slut).
Da capo al fine (it.) – gentagelse fra begyndelsen til enden.
Dal segno (it.) – gentages fra dal segno-tegnet.
D.C. (it.) – forkortelse for Da capo.
Debile (it.), Débile (fr.) – svagt.
Decidé (fr.), Decido (it.) – bestemt.
Decisamente (it.) – bestemt, resolut, beslutsomt.
Deciso (it.) – bestemt, resolut, beslutsomt.
Decrendo, Decresc. (it.) – aftagende i styrke.
Dehors (fr.) – fremtrædende, fremhævet, prominent.
Del, Dell´, Della, Delle, Dello (it.) – fra, af, med.
Deliberato (it.) – beslutsomt, overlagt.
Delicamente (it.)- smagfuldt, udsøgt, delikat, med finesse.
Delicato (it.) – smagfuldt, udsøgt, delikat, med finesse.
Delicatezza (it.) – med delikatesse.
Délié (fr.) – 1) adskildt, det modsatte af legato. 2) frit.
Dessous (fr.) – under.
Destra, Destro (it.) – højre. Mano destra: højre hånd.
Determinato (it.) – bestemt, beslutsomt.
Devoto (it.) – from, hengiven.
Devozione (it.) – fromhed, hengivenhed.
Di (it.) – fra, af, med, til (optræder i utallige sammensætninger).
Diluendo (it.) – hendøende. Betegnelse for kraftigt diminuendo.
Diminuendo, Dim. (it.) – aftagende i styrke.
Distinto (it.) – tydeligt, distinkt.
Divisi (it.) – hver for sig.
Divoto, Divotamente (it.) – from, hengiven.
Divozione (it.) – fromhed, hengivenhed.
Dolendo (it.) – smertefuld, klagende.
Dolente (it.) – smertefuld, klagende.
Dolce (it.) – blødt, blidt, sødt.
Dolcezza (it.) – med sødme.
Dolcissimo (it.) – så blidt som muligt.
Dolente (it.) – klagende.
Dolore, con (it.) – med smerte, bedrøvet, sorgfuldt.
Doloroso (it.) – smertefuldt, sorgfuldt.
Doppio (it.) – dobbelt.
Dopo (it.) – efter, siden.
Doucement (fr.) – nænsomt, blødt.
Douloureux (fr.) – smertefuldt, sørgmodigt.
Doux (fr.) – blid, mild.
Droite (fr.) – højre. Main droite: højre hånd.
D.S. (it.) – forkortelse for Dal segno.
Due (it.) – to.
Due corde (it.) – på to strenge.
Due voci (it.) – tostemmig.
Due volte (it.) – to gange
Duo (lat.) – komposition for to uensartede instrumenter.
Duolo, con (it.) – med smertefyldt udtryk.
Duramente (it.) – hårdt.

E
Effettuoso (it.) – virkningsfuldt.
Eguale (it.) – ensartet.
Élargissant (fr.) – i gradvist bredere tempo.
Emporté (fr.) – heftigt, medrevet.
Enchainez (fr.) – det at lade satserne følge hinanden uden ophold.
Encore (it.) – igen.
Energico (it.) – kraftfuldt og bestemt.
Eroico, Eroica (gr.) – kraftfuldt og heltemodigt.
Esercizio (it.) – “øvelsesstykke”, etude.
Espirando (it.) – hendøende.
Espressione, Espressivo, Espr. (it.) – udtryksfuldt, følelsesfuldt.
Estinguendo (it.) – udslukkende, som gradvist udslukkes (bliver ekstrem svag)
Estinto (it.) – udslukt, næsten uhørligt.
Estompé (fr.) – sløret.
Estribillo (it.) – omkvæd, refræn.
Etouffé (fr.) – afdæmpet (især om tromme eller paukeslag).
Étouffoir (fr.) – dæmper.
Expressivo (it.) – udtryksfuldt, følelsesfuldt.

F
f (it.) – forkortelse for Forte = kraftigt.
Facile, Facilement (fr.) – let, enkelt, uden vanskelighed, let at udføre
Fantastico (it.), Fantastique (fr.) – fantastisk, storslået.
Fastoso (it.) – prægtigt, pompøst.
Favori (it.) – foretrukken, populær.
Feierlich (ty.) – festligt.
Fermezza (it.) – med fasthed.
Fern (ty.) – fjern, afsides.
Feroce (it.) – heftigt, stormende, vildt, lidenskabeligt.
Festivo, Festivamente, Festoso (it.) – pompøst, festligt.
ff (it.) – forkortelse for Fortissimo = meget kraftigt.
fff (it.) – forkortelse for Forte fortissimo = så kraftigt som muligt.
Fiacco (it.) – svag, træt, mat.
Fiero, Fieramente (it.) – heftigt, vildt, stolt, voldsomt.
Fin (fr.) – slutning, ende.
Fine (it.) – slutning, ende.
Finito (it.) – afsluttet, afslutning.
Flatteusement (fr.) – indsmigrende.
Flautando, Flautato (it.) – der skal stryges med bue tæt på buebrættet.
Flebile, Flebilemente (it.) – klagende, melankolsk.
Flessibile (it.) – fleksibelt, smidigt.
Fliessand (ty.) – flydende.
Flou (it.) – uklar, tåget.
Fondu (it.) – sammensmeltet.
Forte, f (it.) – kraftigt.
Forte fortissimo, fff (it.) – så kraftigt som muligt.
Fortepiano, fp (it.) – kraftigt og straks derpå svagt.
Fortissimo, ff (it.) – meget kraftigt.
Forza, con (it.) – kraft, kraftigt.
Forzando, Forzato (it.) – kraftig fremhævelse af en enkelt tone eller akkord.
fp (it.) – forkortelse for Fortepiano = kraftigt og straks derpå svagt.
Fresco (it.) – friskt, muntert, livligt.
Fretta, Frettando (it.) – hastigt, jagende.
Fröhlic (ty.) – muntert, glad.
Funèbre (fr.), Funebre (it.) – sørgeligt, fx Marche Funèbre: sørgemarch.
Fugato (it.) – fuga-agtigt.
Fuoco (it.) – fyrigt, med ild, ildfuldt.
Furioso, Furibondo (it.) – rasende, vildt, stormfuldt.
fz (it.) – forkortelse for Forzando = kraftig fremhævelse af en enkelt tone eller akkord.

G
Gai, Gaiement (fr.) – muntert, livligt.
Gauche (fr.) – venstre. Main gauche: venstre hånd.
Garbato (it.) – med ynde, elskværdigt.
Gehend (ty.) – gående.
Gentile (it.) – elskværdigt, venligt.
Gettato (it.) – kastet, med et kast.
Giocoso, Giocondo (it.) – spøgende, muntert, lystigt.
Gioia, Gioja (it.) – glæde.
Giubiloso (it.) – jublende.
Giusto (it.) – passende-, præcist-, rigtigt-, normalt-tempo.
Gliss (it.) – forkortelse for Gliassando = let glidende.
Glissando, Gliss (it.), Glisser, Gkissant (fr.) – let glidende.
Gracile (it.) – svagt, spinkelt.
Gradatamente (it.) – gradvist.
Gradavole (it.) – behageligt.
Gran (it.) – stor.
Grand (fr.) – stor.
Grandezza (it.) – værdighed, med storhed.
Grandioso (it.) – majestætisk, storslået.
Grave (it. og fr.) – tungt, alvorligt, bredt, meget langsomt tempo.
Gravità (it.) – gravitet, tyngde, alvorligt.
Grazia, Grazioso, Graziosamente (it.) – yndefuldt, graciøst.
Guerriero, Guerriera (it.) – krigerisk.
Gusto, Gustoso (it.) – med smag, med stil.

H
Heiter (ty.) – munter.
Héroïque (fr.), Heroish (ty.) – heroisk, heltemodig.

I
Imitando (it.) – efterlignende.
Impetuoso (it.) – heftigt, voldsomt, løssluppent, fremstormende.
Incalcando (it.) – stigende volumen og tempo.
Incalzando (it.) – fremaddrivende, pressende tempo, presset.
Incisif (fr.) – skarp, bidende.
Incisive (fr.) – skarp, bidende.
Indeciso (it.) vag, ubeslutsom.
Infernale (it.) – infernalsk, djævelsk.
Infinito (it.) – ubegrænset, uendelig.
Inganno (it.) – skuffende kadence.
Inglese (it.) – engelsk.
In modo di (it.) – i stil med.
Innig (ty.) – inderlig.
Innocente (it.) – uskyldigt, naturligt, naivt.
Inquieto (it.) – uroligt.
Insensibile (fr.) – ufølsomt, umærkeligt.
Insieme (it.) – sammen, samtidigt.
Ira (it.) – hidsigt, vredt.
Irresoluto (it.) – ubeslutsomt, ubestemt.
Istesso (it.) – samme. L’istesso tempo = det samme tempo.

J
Jocoso (it.) – skæmtende, lystigt.
Jubiloso (it.) – jublende.

K
Klagend (ty.) – klagende.

L
Lacrimoso (it.) – klagende, grædende, tårerigt.
Lagrimoso (it.) – klagende, grædende, tårerigt.
Laisser (fr.) – lade tempoet hvile.
Lamentabile, Lamentoso, Lamentando (it.) – vemodigt, sorgfuldt, klagende.
Lancio (it.) – med flugt.
Languendo (it.) – smægtende, sentimental.
Largamente, Largamento, Languemente (it.) – bredt.
Largando – bredere.
Larghetto (it.) – blidere og lettere karakter end Largo. Langsommere end Adagio.
Largo (it.) – meget langsomt og bredt, alvorsfuldt
Lebendig (ty.) – levende, livfuldt.
Leg. (it.) – forkortelse for Legato = sammenbundet.
Legato, Leg. (it.) – bundet sammen (tonerne spilles sammenhængende uden ophold).
Léger, Légère (fr.) – let.
Legg. (it.) – forkortelse for Leggiero.
Leggiardro (it.) – let, yndefuldt.
Leggieremente (it.) – utvungent, let, perlende.
Leggiero, Legg. (it.) – med en let utvungen ansats.
Legno (it.) – træ. Bacchetta di legno = der skal bruges trommestikker af træ.
Lentando (it.) – tøvende, gradvist langsommere.
Lento, Lent, Lente (it.) – langsomt.
Lib. (lat.) – forkortelse for Libitum (efter behag).
Liberamente (it.) – frit.
Libitum, Lib., Ad lib. (lat.) – efter behag.
Lié, Liée (fr.) – bundet sammen. tonerne spilles sammenhængende uden ophold.
Lieto (it.) – munter, glad, let.
Lieve (it.) – let.
Lirico, Lirica (it.) – lyrisk, følsomt.
Liscio, Liscia (it.) – glat.
L’istesso tempo (it.) – det samme tempo, i samme takt, trods taktskifte.
Loco (it.) – på stedet eller som noteret, fx ophævelse af et All’ottava.
Loin, Lointain (it.) – fjernt.
Lontano (it.) – der skal tilstræbes karakter og/eller klang, som fra stor afstand.
Lugubre (it.) – sørgelig, uhyggelig, dyster, klagende.
Lunga, Lungo (it.) – lang.
Lusingando (it.) – indsmigrende.
Luttoso (it.) – sørgmodigt, trist.
Luttuoso (it.) – sørgmodigt, trist.

M
m. – forkortelse for Mano (it.) = hånd og Main (fr.) = hånd.
Ma (it.) – men.
Ma non troppo (it.) – men ikke for meget.
Macabre (it.) – dyster, uhyggelig, makaber, mørk.
Maestoso (it.) – majestætisk, pompøs.
Maestro (it.) – mester.
Maggiore (it.) – dur.
Main (fr.) – hånd. Main droite = højre hånd.
Mais (fr.) – men. Modéré mais sans lenteur = moderat men uden at slæbe.
Majeur (fr.) – dur.
Malinconica, Malinconico (it.) – melankolsk, tungsindigt.
Mancando, Mancante (it.) – aftagende både i styrke og tempo.
Mano (it.) – hånd. Mano destre = højre hånd. Mano sinistra = venstre hånd.
Manis (it.) – hænder.
Marcando, Marcato (it.) – støt, markeret, accentueret (dvs. hver tone skal fremhæves).
Marcia (it.) – march. Alla march = karakter som en march.
Martelé (fr.), Martellato, Martellando (it.) – hamret, kraftigt anslag.
Marziale (it.) – krigerisk, nogle gange også marchagtigt.
M.D. – forkortelse for Mano destra (it.) og Main droite (fr.) = højre hånd.
Medesimo (it.) – det samme. Medisimo tempo = det samme tempo.
Melancolico (it.) – melankolsk, tungsindigt.
Même (fr.) – samme. Même mouvement = samme tempo.
Meno (it.) – mindre. Meno mosso = mindre livligt.
Meno mosso (it.) – mindre livligt, mindre bevæget.
Messa di voce (it.) – et gradvist Crescendo efterfulgt af et Decrescendo på en udholdt tone.
Mesto (it.) – sørgeligt, sørgmodigt.
Mettere (it.) – sætte, påsætte, fx en dæmper.
Mettre, Mettez (fr.) – sætte, påsætte, fx en dæmper.
Mezza, Mezzo (it.) – halv.
Mezza voce (it.) – med halv stemmekraft/styrke.
Mezzoforte, mf (it.) – halvkraftigt.
Mezzopiano, mp (it.) – halvsvagt.
mf (it.) – forkortelse for Mezzoforte = halvkraftigt.
Minaccioso (it.) – truende.
Mineur (fr.) – mol.
Minore (it.) – mol.
Misterioso (it.) – mystisk, hemmelighedsfuldt.
Misura (it.) – takt.
Mobile (fr.) – bevægelig.
Moderato (it.) – behersket tempo, liggende mellem Allegro og Allegretto.
Modéré (fr.) – moderat, mådeholden.
Modo (it.) – 1) måde, stil. 2) modus, skala, toneart.
Moltié (fr.) – halvdel. Le moltié plus lent = halvt så hurtigt.
Molto (it.) – meget.
Morendo (it.) – tøvende, hendøende.
Morbido (it.) – blødt, mildt.
Morceau (fr.) – musikstykke, værk.
Mosso (it.) – bevæget, livligt.
Moto, con (it.) – bevægelse, med bevlægelse.
Mouvement (fr.) – tempo, bevægelse.
Movimento (it.) – tempo, bevægelse.
mp (it.) – forkortelse for Mezzopiano = halvsvagt.
M.S. (it.) – forkortelse for Mano sinistra = venstre hånd.
Muta (lat.) – en instruks om skift af instrument eller stemning.

N
Napolitana (it.) – betegner som (del af en titel) et musikstykke i folkelig stil.
Narrante (it.) – fortællende.
Negli (it.) – i, på.
Negligente, Negligentemente (it.) – skødesløst.
Nei, Nel, Nello, Nella, Nell’, Nelle (it.) – i.
Niente (it.) – intet, ingenting. Diminuendo al niente = svagere til ingenting.
Nobile, Nobilmente (it.) – ædel.
Non (fr.) – ikke. Non tanto = ikke så meget. Non troppo = ikke for meget.
Nota (lat.) – node.
Nouva, Nouvo (it.) – ny.

O
O, Od (it.) – eller.
Obligato, obbligato (it.) – en instrument stemme der ikke må udelades.
Ogni (it.) – alle.
Ondeggiando, Ondeggiamento (it.) – vuggende, bølgende.
Ongarese (it.) – ungarsk.
Ossia (it.) – eller også. Angiver frit valg mellem to spillemåder.
Ostinato (it.) – vedholdende (anvendes om stadigt gentagende figur, fx i bassen).
Ôter, Ôtez (fr.) – fjerne, tage væk.
Ottava, 8va (it.) – anbragt over/under noden = noden skal spilles en oktav højere/lavere end noteret.
Ovvero (it.) – eller.

P
p (it.) – forkortelse for Piano = svagt.
pp (it.) forkortelse for Pianissimo = meget svagt.
ppp (it.) – forkortelse for Piano pianissimo = så svagt som muligt.
Pacato (it.) – roligt.
Parlando, Parlante (it.) – talende, med talende udtryk.
Pas (fr.) – betyder både ikke og trin.
Passione, Passionato, Pass (it.) – lidenskabeligt, passioneret.
Pastorale (it.) – med landlig/idyllisk grundtone.
Pastoso (it.) – blød, mild, blid.
Patetico (it.) – følelsesfuldt, højtideligt, med stor bevægelse.
Pathétique (fr.) – følelsesfuldt, højtideligt, med stor bevægelse.
Perdendo, Perdendosi (it.) – hendøende, med aftagende styrke.
Pesante (it.), Pesant (fr.) – tungt, med vægt og bredde.
Petit, Petite (fr.) – lille.
Peu (fr.) – lidt.
Pezzo (it.) – stykke, komposition.
pf (it.) – forkortelse for Poco forte = ikke for kraftigt (mellem mf og p).
Piacere (it.) – fornøjelse, behag. A piacere = efter behag.
Piacevole (it.) – behageligt, elskværdigt.
Piangendo, Piagente (it.) – grædende, klagende, begrædeligt.
Pianissimo, pp (it.) – Meget svagt.
Piano, p (it.) – svagt.
Piano pianissim, ppp (it.) – så svagt som muligt.
Piccola, Piccolo (it.) – lille.
Pièce (fr.) – stykke, komposition.
Piena, Pieno (it.) – fuld, fuldstændigt.
Pietoso (it.) – medlidende, medfølende, højtidsfuld, from.
Pittoresque (fr.) – billedligt.
Più (it.) – mere. Più mosso = mere bevæget.
Pizzicato (it.) – knipse (frembringelse af toner på strygeinstrument ved fingerknipsning).
Placido (it.) – rolig, stilfærdig.
Placito (it.) – skøn vurdering. Fx a bene placito; efter behag.
Plainte (fr.) – klage, klagesang.
Plaisanterie (fr.) – skæmt, spøg, bagatel.
Plaque (fr.) – tonerne i en akkord spilles samtidigt.
Plein, Pleine (fr.) – fuld, hel.
Pleno (it.) – fuld.
Plus (it.) – mere. Plus forte = kraftigere.
Pochetto (it.) – lille smule.
Pochissimo (it.) – så lidt som muligt.
Poco, Poco a poco (it.) – Lidt, lidt efter lidt.
Poi (it.) – derefter, så, senere.
Point d’orgue (fr.) – orgelpunkt.
Pomposo (it.) – pompøst, glansfuldt, højtideligt, storslået.
Ponticello (it.) – stolen på et strengeinstrument, dvs. den træanordning som løfter strengene op over dækket på instrumentet.
Portamento (it.) – bære hen til, på strygere og sangere en hastig gliden mellem 2 toner.
Portato (it.) – hver enkelt tone sættes let an, selvom tonerne er sammenbundne (en mellemting mellem staccato og legato).
Possibile (fr.) – som muligt, mulig.
Pour (fr.) – for. Pour piano = for klaver.
Poussé (fr.) – opstrøg.
Precedente (it.) – foregående, tidligere. Tempo precedente = det foregående tempo.
Precipitanto (it.) – ilende, fremadjagende, pludseligt hurtigere.
Premier (fr.) – første.
Près (fr.) – nær ved. Près de la touche = tæt ved gribebrættet.
Prês de la table (fr.) – tæt ved sangbunden.
Presque (fr.) – næsten.
Pressando, Pressante (it.) – presserende, ilende.
Prestissimo (it.) – så hurtigt som muligt.
Presto (it.) hurtigt (hurtigere end Allegro).
Prima (lat.) – først, første. Prima volta = første gang.
Prima vista (lat.) – fra bladet.
Primo (it.) – første.
Principale (lat.) – førende instrumentalstemme.
Pronto (it.) – hurtig, parat, livlig.
Pronunziato (it.) – tydelig, markeret.
A punta d’arco (it.) – med buespidsen.

Q
Quasi (it.) – ligesom, efterlignende.
Quatre (fr.), Quattro (it.) – fire. À quatre mains = med fire hænder.
Questa, Questo (it.) – denne.
Quieto (it.) – stilfærdigt, roligt, lavmælt.
Quietissimo (it.) – meget roligt.

R
Rabbia (it.) – rasende.
Raddolcendo (it.) – mildnende, beroligende.
Ralentir (fr.) – sætte farten ned, som ritardando.
Rallentando, Rall. (it.) – med aftagende hurtighed.
Rapido (it.) – raskt, kvikt, hurtigt.
Rattenando, Rattenuto (it.) – tilbageholdende, blive langsommere.
Rauschend (ty.) – brusende, susende.
Ravviando (it.) – bliver atter livligere.
Ravvivante (it.) – opkvikkende, livgivende.
Religioso (it.) – andægtigt, fromt.
Rep. (it.) – forkortelse for Repetizione = repetition, gentagelse.
Repetizione (it.) – repetition, gentagelse. Fx senza repetizione; uden repetition.
Replica (it.) – gentagelse.
Retarder, Retardando (it.) – sænke, gøre langsommere (som ritardando).
Retenu (it.) – langsommere, tilbageholdt.
Rêverie (fr.) – drømmeri.
rf, rfz (it.) – forkortelse for Rinforzando = kraftigere og kraftigere.
Riduzione (it.) – nedsættelse, reduktion.
Rigoroso (it.) – taktfast, strengt, nøjagtigt i tempo.
Replica, Senza replica (it.) – gentagelse, uden gentagelse.
Rilasciando (it.) – afslappende, gradvist aftagende i tempo.
Rinforzando (it.) – kraftigere og kraftigere (over et mindre antal takter end Crescendo).
Ripieno (it.) – fuld besat (tuttisteder).
Riposato (it.) – udhvilet.
Riprendere (fr.) – genoptage (det gamle tempo).
Ripresa (it.) – gentagelse, reprise.
Risoluto (it.) – beslutsomt, resolut.
Ristringendo (it.) – stramme tempoet.
Risvegliato (it.) – igen i livligt tempo efter et langsommere afsnit.
Ritardando, rit., ritard. (it.) – gradvist langsommere tempo.
Ritenente (it.) – tilbageholdende.
Ritenuto (it.) – pludselig langsommere, tilbageholdene.
Ritmico (it.) – rytmisk.
Ritmo (it.) – rytme.
Ritornare (it.) – vende tilbage.
Rovescio (it.) – bagfra, retrograd.
Rubato (it.) – frit tempo, tempo kan ændres efter forgodtbefindende.
Russa (it.) – russisk. Alla russa = i russisk stil.
Rustico (it.) – landligt, bondsk, folkeligt, rustikt.

S
Saltando (it.) – springene bue, så buehårene forlader strengene efter hver node.
Saltato (it.) – springene bue, så buehårene forlader strengene efter hver node.
Saltellato (it.) – hoppende.
Sans (fr.) – uden. Sans pédale = uden pedal.
Sautillé (fr.) – bueteknisk udtryk for let springende strøg (mindre adskildt end Saltando).
Scemando, Scenando (it.) – aftagende.
Scherzando (it.) – spøgende, muntert, skæmtende.
Schleppend (ty.) – slæbende.
Sciolto (it.) – løs, utvungen. Også i betydningen ubunden.
Scorrende, Scorrevolo (it.) – løbende, strømmende.
Se (it.) – hvis, om. Se piace = om det ønskes.
Sec, Secco (it.) – tør, kort.
Secondo, Seconda, Secondi, Seconde (it.) – anden.
Segno (it.) tegn. Jævnfør Al segno.
Segue (it.) – følger, går videre.
Semplice (it.) – enkel, ligefrem, fordringsløs, ukunslet.
Sempre (it.) – stedse, hele tiden, forsat, altid.
Sensibile (it.) følsomt.
Sentimento (it.) – følelse.
Sentito (it.) – følt, udtryksfuldt.
Senza (it.) – uden. Senza sordino = uden dæmper.
Sereno (it.) – klar, lys, rolig.
Sérieux, Sérieuse (fr.) – alvorlig.
Serio (it.) – alvorsfuldt, seriøs, højtidelig.
Serioso (it.) – alvorligt, højtideligt.
Serrez (fr.) – forøg tempoet, dvs. Accelerando.
Seufzend (ty.) – sukkende.
Seul, Seule (fr.) – alene, solo.
sf (it.) – forkortelse for Sforzando = stærkt betonet.
Sfogato (it.) – ubegrænset, ikke tilbageholdt, frit strømmende.
Sforzando, sf, Sforzato (it.) – stærkt betonet.
sfp (it.) – Sforzando piano = pludselig kraftig markering efterfulgt af et pludseligt piano.
sfz (it.) – forkortelse for Sforzando = stærkt betonet.
Silence (fr.) – pause, stilhed.
Simile, Simili (it.) – vedblivende, på samme måde, ligesom.
Simplice (it.) – enkel, ligefrem, fordringsløs, ukunslet.
Sinistra (it.) – venstre. Mano sinistra = venstre hånd.
Sinistro (it.) – 1) uhyggelig, truende. 2) maskulinum af Sinistra.
Sino, Sin’ (it.) – indtil.
Slancio (it.) – med fart.
Slargando (it.) – blive bredere.
Slentando (it.) – tøvende, gradvist langsommere.
Smanioso (it.) – rasende, lidenskabeligt.
Smorzando (it.) – hendøende, dæmpende.
Snello (it.) – kvikt.
Soave (it.) – sødt, blidt, elskværdigt, indsmigrende.
Solemnis, Solennis (it.) – højtidelig.
Sollecitando (it.) – accelererende, drivende på.
Solenne (it.) – alvorligt.
Solo (it.) – alene.
Sonnoramente (it.) -klangfuldt, harmonisk.
Sonore, Sonoro (it.) – klangfuldt, harmonisk.
Sopra, Come sopra (it.) – overfor, som ovenfor.
Sordamente (it.) – dæmpet.
Sordina, Sordini, Sordino (it.) – dæmpet.
Sordo (it.) – dæmpe.
Sospirando (it.) – udholdt, sukkende.
Sostenuto (it.) – tilbageholdt, roligt.
Sotto (it.) – dæmpet. Sotto voce = med halv stemme.
Souple (it.) – smidig, behændig.
Sourd, Sourde (fr.) – dæmpet.
Sourdine (fr.) – dæmper.
Soutenu (fr.) – vedvarende, udholdt, båret.
Spianato (it.) – lige, jævnt flydende.
Spiaccato (it.) – skille, klart adskilte noder, nærmest springende.
Spirituoso, con (it.) – åndfuldt, vittigt, kvikt, livfuldt.
Sprechend (ty.) – talende.
Sprigend (ty.) – springende, let.
Stacc. (it.) – forkortelse for Staccato = korte, skarpt adskilte toner.
Staccare (it.) – rive løs. Staccare il tempo = begynde i det originale tempo.
Staccato, Stacc. (it.) – korte, skarpt adskilte toner.
Stendendo, Stantanto (it.) – slæbende, besværet, blive langsommere.
Sterbend (ty.) – døende, hendøende.
Steso – langsomt.
Stesso, Steea, Stessi, Stesse (it.) – samme.
Stinguendo (it.) – udslukkende, som gradvist udslukkes (bliver ekstrem svag)
Strasciando (it.) – slæbende.
Stravagente (it.) – fantastisk, sælsomt.
Strepitoso (it.) – buldrende, larmende.
Stretto, Stretta (it.) – tæt føring, snæver.
Stringendo (it.) – fremaddrivende, med øget tempo, intensivering.
Strisciando (it.) – kromatisk glidende.
Su (it.) – på, omkring. Su tasti neri = på de sorte tangenter.
Sul ponticello (it.) – spil nær stolen (på strengeinstrumenter), for derved at opnå en særlig klangeffekt.
Stürmend (ty.) – stormende.
Suavo (it.) – mildt, blødt, elskværdigt.
Subitement (it.) – pludselig.
Subito (it.) – øjeblikkeligt, overraskende, pludselig.
Suffocato (it.) – kvalt, dæmpet, undertrykt.
Sugli (it.) – på, omkring. Sugli tasti neri = på de sorte tangenter.
Sui (it.) – på, omkring. Sui tasti neri = på de sorte tangenter.
Sul, Sulla, Sulle, Sullo (it.) – på, omkring.
Sur (fr.) – på, over, omkring.
Sussurando (it.) – hviskende, susende.
Svegliando, Svegliato (it.) – muntert, opvakt, frisk.
Svelto (it.) – muntert, opvakt, frisk.

T
Tacet, Tac (it.) – stille, en stemme i orkestret er tavs.
Tanto (it.) – så meget.
Tardamente (it.) – tøvende, langsomt.
Tardo (it.) – tøvende, langsomt.
Tasto (it.) – tangent.
Tasto solo (it.) – basstemmen skal spilles uden akkorder (ved generalbas)
Tempesta (it.) – storm, uvejr.
Tempestoso (it.) – stormende.
Tempo (it.) – tid, takt.
Tempo giusto (it.) – tempoet afmålt efter stykkets karakter.
Tempo maggiore (it.) – alle breve.
Ten. (it.) – forkortelse for Tenuto = udholdt, båret.
Tenendo (it.) – udholdende.
Teneramente (it.) – sart, ømt.
Tenuto, Ten. (it.) – udholdt, båret.
Timorosa, Timoroso (it.) – frygtsomt, forsigtigt.
Tiré, Tirez, Tirer (fr.) – nedstrøg.
Tomultuoso (it.) – stormfuldt, larmende.
Tosto (it.) – hastigt.
tr (it.) – Trille (hurtig vekslen mellem en tone og dens over- eller underliggende nabotone).
Tranquillamente, Tranquillo (it.) – roligt.
Trascinando (it.) – slæbende.
Trattare (it.) – bearbejde, behandle.
Tratto (it.) – udstrakt, slæbende.
Trattenuto (it.) – tilbageholdende.
Tre (it.) – tre. Tre voci = tre stemmig.
Tremblement (fr.) – fransk betegnelse for en trille. Se tr.
Tremolo, Tremolando (it.) – sitrende, bævende, hurtigt skift mellem to toner.
Très (fr.) – meget.
Tria (lat.) – tre.
Trillo – (it.) Trille (vekslen mellem en tone og dens over- eller underliggende nabotone).
Trio (lat.) – musikstykke for tre personer.
Tristo (it.) – vemodigt.
Troppo (it.) – for meget. Allegro ma non troppo = hurtigt men ikke for meget.
t.s. (it.) – forkortelse for Tasto solo.
Tutta la forza (it.) – med al kraft.
Tutti (it.) – alle, dvs. hele orkestret.

U
Umore (it.) – humør, lune.
Un, Una, Uno (fr. og it.) – en. Un poco = en smule.
Unisono (it.) – unisont (i enklang, det vil sige med samme melodi i alle stemmerne).
Unitamente (it.) – overensstemmelse.
Ut supra (lat.) – som overfor.

V
v. (it.) – forkortelse for Voce = stemme.
Vacillando (it.) – flakkende, vaklende.
Varieté (fr.) – afvekeksling.
Véhémente (fr.) – heftigt, voldsomt.
Velato (it.) – dæmpet.
Veloce (it.) – hurtigt, behændigt, let.
Vezzoso (it.) – smægtende, indtagende.
Vibrato (it.) – bævende, vibrerende.
Vibrer (fr.) – vibrere, klinge. Laisser vibrer = lade klinge.
Vif, Vive (fr.) – livlig, hurtig.
Vigoro (it.) – med kraft.
Vigoroso (it.) – kraftigt, beslutsomt, stærkt.
Violento (it.) – voldsomt, heftigt.
Vite, Vitement (fr.) – hurtigt. Au plus vite = så hurtigt som muligt.
Vivace (it.) – livligt, livfuldt, hurtigt.
Vivacissimo (it.) meget livfuldt, så livfuldt som muligt.
Vive (fr.) – livlig, hurtig.
Vivente (it.) – livligt, livfuldt, hurtigt.
Vivo (it.) – friskt, livligt, hurtigt (tempoangivelse).
Voce (it.) – stemme, med stemmen.
Voglia (it.) – vilje, lyst.
Volante (it.) – flydende, flygtig, ilende.
Volti (it.) – vend nodebladet.
Volti subito (it.) – vend nodebladet hurtigt.
Volubile (it.) – ubestandigt, flygtig, omskiftelig.
V.S. (it.) – forkortelse for volti subito = vend nodebladet hurtigt.

Z
Zeloso (it.) – ivrigt.
Zoppo (it.) – haltende.