Akustik og virkemåde
Artiklen er skrevet af prof. Mogens Andresen – tak for tilladelse til at bringe den.
Messingblæseinstrumenterne (i daglig tale messinginstrumenterne) består af et tragtformet MUNDSTYKKE, et RØR og et KLANGSTYKKE. Ved at “summe” med læberne og samtidig puste ind i mundstykket, bringes luften i instrumentet i svingninger, og der frembringes en tone. Ved at skifte spændingen i læberne, i luftmængden og i kompressionen, kan man frembringe NATURTONERÆKKEN. Instrumenterne kan derfor også betegnes “LÆBEBLÆSEINSTRUMENTER”
Fig. 1 NATURTONERÆKKEN
Messinginstrumenternes historie handler langt hen ad vejen om, hvordan man har kunnet udfylde hullerne mellem naturtonerne. Klangen på et messinginstrument afhænger af udformningen af mundstykke og instrument.
Fig. 2 MUNDSTYKKE
En større CUPDIAMETER giver en større klang, en mindre cup giver en mindre klang.
En dybere CUP og en større BAGBORING giver en mørkere klang.
En fladere CUP og en mindre BAGBORING giver en lysere klang.
Fig. 3 FIRE MUNDSTYKKER med samme cupdiameter, men med forskellig indre udformning
A – mundstykke til en baroktrompet – giver en hård og smældende klang
B – mundstykke til en moderne trompet – giver en rundere og mere fyldig klang
C – mundstykke til en cornet – giver en blød klang
D – mundstykke til valdhorn – giver en meget blød og mørk klang
Rørforløbet kan være CYLINDRISK, dvs. at det har samme boring (rørdiameter) helt frem til klangstykket.
Det giver en kompakt, brilliant og lys klang (trompet, trombone/basun)
Fig. 4 CYLINDRISK RØRFORLØB
– Eller rørforløbet kan være KONISK, dvs. at boringen udvides hele vejen frem til klangstykket (cornet, flügelhorn, horn, baritone, euphonium og tuba)
Fig. 5 KONISK RØRFORLØB
Endelig har metal-typen (messing/kobber/sølv) og metallets tykkelse betydning for klangen.