Skip to content

Monthly Archives: juni 2016

Grillstart i Ryaa

Ryaa

Traditionen tro bliver den første prøve efter sommerferien kombineret med grillhygge sammen med vores livsledsagere. Det er i år onsdag den 10. august på Skipper Klements Plads  i Ryaa. (Alternativt i Prebens have – se kort)

Indtryk fra golfkrigen på Øland

 

Her indledningsvis skal det indrømmes, at det mod al forventning blev en stjernegod aften med ægte råhygge. Godt arrangeret og monitoreret af golfeksperten Ole Aagaard og hans 2 landstræner-assistenter, samt et hårdtarbejdende service- og køkkenpersonale.

Vi var 14 novicer som deltog. Det skal nævnes, at vi ikke er novicer i ret mange sammenhænge – men i golf var vi indtil i aftes absolut uden kendskab til regler, kutyme, vokabularium, etik, metodik og motorik – ville det vise sig som aftenen skred frem.

Usikkerhed i forbindelse med den dystre vejrudsigt, kunne iagttages straks da vi mødtes. Der var adskillige af de latente golfspiller, der havde dobbeltsikret sig med gummistøvler, sydvest, gummibukser og tykke vinterjakker med vandtæt goretex-membran.

Planlægningen viste sig imidlertid at være så perfekt, at regnvejret ophørte under velkomstkaffen. Resten af dagen var velsignet at et lækkert sommervejr og hurtigt blev de tykke jakker lagt til side – faktisk allerede under pottetræningen (ja, det hedder det).
Det blev afsløret, at nogle havde forberedt sig professionelt ved at iføre sig golfsokker (dem med 18 huller) og jeg blev selv afsløret i at uddele præstationsfremmende midler til mine holdkammerater (skotskternet single malt). Aftenen sluttede med lækker frisklavet mad og Johnny på guitar og sang.
Præmier til de 3 golftalenter med det største held – lidt skandaløst – uden dopingtest, lød det fra folkedybet.

5. september

flagdag

 

Den 5. september er Flagdag for Danmarks udsendte

Det er den dag, hvor Danmarks udsendte anerkendes for den indsats, de har ydet.
Ved lokalarrangementet i DGI Huset, Jens Møllersvej 3, 9440 Aabybro, er årets hovedtaler Søren Gade, og det er 8. gang Flagdagen afholdes over hele landet.

09.30-10.00: Gæsterne ankommer (AALBRA spiller ca. 09.45-10.00).
10.00-10.15: Velkomst, praktiske bemærkninger ved Jens Præstegaard. Ta’ selv bordet åbner.
10.15-10.45: Tale ved tidl. forsvarsminister Søren Gade.
10.45-11.45: Kammeratlig samvær. AALBRA spiller. Mulighed for korte indlæg (Veteran Oasen m.fl.)
11.45-12.00: Afslutning ved borgmester Mogens Gade.

Alle tider er naturligvis ca. tider.
Søren Gade har bekræftet sin deltagelse, men det kan blive nødvendigt at vente med hans indlæg til lidt senere i programmet, da han har andre aftaler samme dag.
Under alle omstændigheder så er vi færdige kl. 12.00.

Musikfest i Sæby

musikfest-2010_600x250

Den 15. Internationale Musikfest i Sæby der afvikles hvert 3. år, afholdes i dagene 1. – 3. juli, og det er Musikkorps Sæby der står for arrangementet i byen. Der forventes ca. 700 musikere fordelt på 25 bands fra 7 nationer og temaet vil i 2016 være ABBA–musik. Deltagerne kommer fra Norge, Sverige, Holland, Tyskland, Polen, Tjekkiet og Danmark, og aldersgruppen er fra 12 – 85 år.
Musikfesten foregår over 3 dage, og byen vil genlyde af musik og fest fra havn til midtby.

A Trip Down Memory Lane

Vækkeuret ringer – før det selv plejer at vågne
Bruseren stråler – den føler sig vigtig
Den rene skjorte sukker – nu igen
Turen i bussen – luller og døser
Rundstykker og kaffe – vi holder krudtet tørt
Fremme og venter – altid i god tid
Falder lidt hen –  pludselig er det nu
Skarp som en kniv – det er intentionen
Luften er gratis – trækker den synkront
Slag i luften – stilheden på pause

Chefskifte i Karup

Fotoet er fra en chefskifteparade i Karup. Jeg har sakset det fra Viborg Stifts Folkeblad. Håber de bærer over med det.