Men underligt nok har ingen orket at høre forklaringen til ende – for hvordan man spiller på valdhorn, er både en udfordring at forklare og ikke mindst at lytte til. Her kommer den korte version på skrift. Den er tilegnet en utålmodig skare, som alligevel vedbliver at spørge.
Så læs den dog, hvis du ikke har noget bedre at tage dig til…!
Altså: På valdhornet er et C nemlig et G hvis du er i F – og det er du, hvis du spiller valdhorn.
Og hvis du spiller et E er det et A på klaveret, fordi klaveret er i C, og hornet som nævnt er i F.
Men hvis du spiller E, når musikken er skrevet i D, skal du faktisk spille et G som er et C på klaveret.
De fleste valdhorn er dobbelthorn. Som regel sammenbygger man et F-horn og et Bb-horn, men andre kombinationer forekommer.
Fælles for de fleste hornister er, at noderne læses som var de skrevet i F – også selvom man spiller på Bb-hornssiden eller på et single Bb-horn, læses noden som om den er i F.
Noder der skrevet i Es – som de altid er til horngruppen i brass bandet – spiller jeg som oftest på Bb-hornet, læser noden som var den i F, og transponerer ned til Es. Og fordi jeg læser noden som F, skal der kun ændres 2 fortegn, og ikke 3 som nogen kunne tro.
Så er det hele meget enklere.
Det var så tonerne vi fik på plads, hvad så med den smukke klang? Er det noget i får hjem på flaske og indtager kontinuerligt imellem prøverne? Håber spørgsmålet kan være anonymt da jeg tilhører en yderst uskyldig gruppe i et særdeles velspillende Brass band.??
Kære Lars. Vi respekterer naturligvis, at du gerne vil være anonym. Det gør vi altid Lars 😉
I øvrigt mange tak for det yderst relevante tillægsspørgsmål. Du spørger til den smukke klang. Det afslører, at du ligesom jeg, har sans for de helt store værdier i tilværelsen.
Og nu til svaret: Ja, jeg er helt enig, der er altså ikke skønnere klang end lystig bægerklang.