Forum - 7. page
Norsk militær tattoo 2016
Det her sker ikke i Danmark – det har hverken Danmarks monopoliserede Statsradiofoni, med dets næsten uendeligt mange kanaler, eller de regionale danske tv-stationer, eller diverse digitaliserede medier, eller kommercielle platforme mod til af sende.
Bagterp Blæserdag
Indbydelse til
”Bagterp Blæserdag” på Bagterpskolen i Hjørring
Fuglsigvej 1, 9800 Hjørring
Lørdag den 28. januar 2017. Stævnet starter kl. 9.00 og slutter med en koncert kl. 15.30.
Dirigent på træffet:
Bettina Ejlerts Jensen, Aalborg
Vi indbyder følgende Brass Bands:
Hjemmeværnets Musikkorps
Vendsyssel Hjørring Brass Band
KFUM Spejdernes Brass Band
Sindal Blæserne
Brønderslev Harmoniorkester (messingafd.)
Agersted Brassband
Flyvestation Aalborg Brass Band
Hver deltager betaler 100 kr. Dette beløb dækker: Morgenkaffe m. rundstykke/basse – frokost med 3 håndmadder – eftermiddagskaffe med kage – instruktion og noder.
Øl og vand kan købes.
Tilmelding senest den 20. jan. 2017 til Tom Steffensen tomstef@c.dk. Når han har modtaget tilmeldingen, sender han et link til noderne vi skal arbejde med på dagen. Samtidig sender han også et kontonummer til betalingen.
Arrangøren håber, at der er nogle af jer der har lyst til at komme, og kan også garantere, at man efter sådan en dag er spillet grundigt i bund.
CSO Masterclass i Aalborg
I starten af 2017 drager Chicago Symphony Orchestra på turné, og under ledelse af deres chefdirigent, Ricardo Muti, skal orkestret besøge nogle af de mest prominente koncertsale i Europa.
ENESTE koncert i Skandinavien bliver i Musikkens Hus i Aalborg, og det et lykkedes Den Danske Valdhornklub, i samarbejde med hornisterne i Aalborg Symfoniorkester, at arrangere en masterclass/clinic med medlem (-mer, tbc) af Chicago Symphony’s legendariske horngruppe.
Det er en enestående chance for at høre og spille for en af de fantastiske musikere og instrumentalister, så meld jer hurtigt! Der er få aktive pladser, og der bliver rift om dem.
Passive deltagere, som ønsker at lytte med er utroligt velkomne, og har man venner og kolleger på andre messinginstrumenter, så spred det gode budskab! Der vil være masser af nyttige tips, og guldkorn nok til alle.

Arrangementet finder sted i Musikkens Hus, Aalborg
Tirsdag d. 17.1. 2017 fra kl. 15.30-17.30.
Pris for aktiv/passiv deltagelse følger snarest.
Tilmelding via hornklubben på mail: formand@hornklub.dk
***
Link til billetter til koncerten:
http://www.musikkenshus.dk/…/chicago-symphony-orchestra-17…/
Logo og fotos til marketing
Hvis du mangler et logo eller et gruppefoto af orkestret, kan det findes i den fælles Dropbox
Når man bruger medier som foto og grafik, er det vigtigt at tage hensyn til filstørrelsen i forhold til færdigt tryk, og det samme gør sig gældende i et opslag på digitale medier.
Man kan altid nedskalere en filstørrelse så den passer til opgaven, men man må aldrig opskalere fotos og grafik, hvis opløsningen i den ønskede fil er for lille.
Vi har i arkivet filer der passer til de fleste opgaver.
Logo i fuld opløsning til plakater etc. (logo godkendt max.jpg)
Logo i stærkt reduceret opløsning til brug på internettet (logo godkendt web.png)
Gruppefotos findes i flere årgange – sorteret efter optagelsesdato.
Er du i tvivl, så spørg Hans N.
Trailerdekoration og enhedslogo
Vort nye enhedslogo er nu godkendt af flyvestationens ledelse.
Det vil indgå i dekorationen på instrumenttraileren. Materialet til trailerens sider er sendt til printning, og resultatet skulle gerne komme til at ligne billedmontagen her.
Der kommer også illustrationer og tekst på de bagerste døre – det arbejdes der endnu med at få løst.
Flyvestationen får venstre dør til et budskab om ledige stillinger, og vi bruger højre dør til vores hvervekampagne. Det er i hvertfald tanken lige nu.
Den opmærksomme læser har allerede opdaget…
Egentlig ved jeg ikke, om der eksisterer en opmærksom læser, og derfor er overskriften nok lidt misvisende.
Men hvis der var en opmærksom læser, ville vedkommende have set, at der er kommet et tidligt varsel i kalenderen til ATW-nytårsparolen den 6. januar 2017.
Dagen er valgt, men tidspunktet mangler endnu.
Den samme læser vil sikkert også have bemærket, at der er noteret en parade i december måned. Det er en parade for et detachement, der har været udsendt til de varme lande, og som vender hjem for at fejre jul i Danmark. Datoen for paraden ligger ikke helt fast endnu, men sæt eventuelt små mærker i kalenderen omkring den 19. december.
Der kommer naturligvis tilmeldingslister, når vi ved mere.
Som vi ser os selv – Horns as Heroes
For hvorfor skulle man sætte sit lys under en skæppe.
Vi overlader det til de andre instrumentgrupper at være beskedne 🙂
Jeg er tit blevet spurgt…
Men underligt nok har ingen orket at høre forklaringen til ende – for hvordan man spiller på valdhorn, er både en udfordring at forklare og ikke mindst at lytte til. Her kommer den korte version på skrift. Den er tilegnet en utålmodig skare, som alligevel vedbliver at spørge.
Så læs den dog, hvis du ikke har noget bedre at tage dig til…!
Altså: På valdhornet er et C nemlig et G hvis du er i F – og det er du, hvis du spiller valdhorn.
Og hvis du spiller et E er det et A på klaveret, fordi klaveret er i C, og hornet som nævnt er i F.
Men hvis du spiller E, når musikken er skrevet i D, skal du faktisk spille et G som er et C på klaveret.
De fleste valdhorn er dobbelthorn. Som regel sammenbygger man et F-horn og et Bb-horn, men andre kombinationer forekommer.
Fælles for de fleste hornister er, at noderne læses som var de skrevet i F – også selvom man spiller på Bb-hornssiden eller på et single Bb-horn, læses noden som om den er i F.
Noder der skrevet i Es – som de altid er til horngruppen i brass bandet – spiller jeg som oftest på Bb-hornet, læser noden som var den i F, og transponerer ned til Es. Og fordi jeg læser noden som F, skal der kun ændres 2 fortegn, og ikke 3 som nogen kunne tro.
Så er det hele meget enklere.


