Med Romerrigets fald forsvandt bronze instrumenterne, men gennem biblen fik de fleste en forestilling om læbeblæse-/messinginstrumenter, i den latinske bibel benævnt TUBA, en betegnelse der overførtes til alle læbeblæseinstrumenter.
Fig. 22 HORN VIST PÅ BAYEUX TAPETET fra 1066.
Hornet kalder Wilhelm erobreren til bords.
![26-a-chanson-de-roland[1]](http://mogensandresen.dk/wp-content/uploads/2014/12/26-a-chanson-de-roland1.jpg)
Fig. 23 ROLANDSKVADET.
I Rolandskvadet, et fransk heltedigt fra omkring år 1100, fortælles om helten Rolands horn OLIFANT (oldfransk: elefant), der gav navn til drikke- og blæsehorn af elfenben.
Fig. 24 OLIFANT
Olifanten var et tegn på bærerens høje rang, og var derfor kunstfærdigt udskåret, og ofte beslået med ædle metaller.
Fig. 25 TUBASPILLENDE ENGEL fra katedralen i Saint-Lazare, det 13.århundrede.
På bibelillustrationer fra den tidlige middelalder optræder horn af meget forskellig størrelse. De største horn har næppe været dyrehorn, men har været lavet af kobber eller af træ omviklet med læder.
Fig. 26 ARABISKE “ANAFIL” – TROMPETER.
Med korstogene skabtes en hel ny forbindelse til østen, og europæerne stiftede nu bekendtskab med arabernes krigsmusik og deres trompeter, den korte BUG og den lange ANAFIL.
Fig. 27 RYTTERE MED TROMPETER, manuskript fra 1237
Fra korstogstiden får vi et stigende antal rapporter om trompeters tilstedeværelse f.eks.:
– år 1191 hilses den engelske kong Richard den 1. med lyden af Tubae og Trumpae udenfor byen Acre.
– år 1293 havde den spanske konge af Castillien et ensemble med en anafil, fire trompeurs og fem tamboreros.
– Da den danske kong Erik Menved i 1304 mødte sin svoger, den svenske kong Birger i Fagradal i Sverige, førte kongen pipare, bombare och Trwmbare.
Fig. 28 TROMPETSPILLENDE HARE fra “Dansefrisen”, kalkmaleri i Ørslev Kirke fra omkring 1350.
Fig. 29 BANQUET FRA MIDDELALDEREN. Fantasi-dyr spiller på tromme og trompeter.
Fig. 27 TURNERING MED MUSIKERE – anonymt stik fra Østrig, ca. 1420.
Trompeten blev hurtig populær hos ridderklassen, der brugte den som signalinstrument i krig og ved turneringer.
I den sene middelalder opstod 2 forskellige trompet-typer: Den korte Claro eller Clarion (betyder lys, klar), og den næsten 2 meter lange Buisine (en betegnelse der kom fra den romerske BUCCINA, en generel betegnelse for de romerske militære instrumenter).
Fig. 29 DEN KORTE CLARION – med flag.
Fig. 30 DEN LANGE BUISINE – fra Mattio Pagans træsnit: Optog med Dogen fra Venedig.
Ligesom den nordiske mytologis Heimdal havde sit horn, fik ærkeenglen Gabriel (der fører de salige sjæle til paradis) en trompet, og man begyndte at afbilde engle der spiller trompet.
Fig. 31 SYV TROMPETER GIVES TIL ENGLENE PÅ DOMMEDAG.
Træsnit fra 1498 af Albrecht Dürer (1471-1528)