Skip to content

Forum - 6. page

Ung slagtøjsspiller med på Højgaarden

Kenneth Brogaard Esbensen deltager på AALBRA seminar 2017 på slagtøj som afløser for Kay, der selv er forhindret i at være med i år.
Kenneth kommer fredag lige så snart han har fri fra arbejde.

Og så har vi allerede haft den glæde at kunne byde velkommen til to nye musikere i den faste stok, Bjarne Nielsen på bastrombone og Henning Lynge Pedersen på cornet.

 

Sæsonstart

Sædvanen tro afholdes der sæsonstart med grillhygge hos Preben og Sus i Ryaa.
Adressen er Sandmosevej 19, 9440 Åbybro.
I år bliver det mandag den 7. august fra kl. 16 til ad libitum sent.

Medbring ledsager, instrument, stativ og noder, samt bestik, glas, tallerkener og naturligvis fourage til egen fortæring. Bestyrelsen sørger for glohede griller og godt vejr.

Vi starter med lidt seriøs messingsuppe, og fortsætter med at grille den medbragte mad.

På gensyn til en hyggelig sommer-musik-grill-start.

 

Benyt venligst tilmeldingslisten.

SommerBrass 2017

Så er det snart tid til SommerBrass i Vesterkær kirke.

Vi har fået følgende dirigenter til at stå for de 5 aftener.

Tirsdag den 4. juli – Bettina E. Jensen
Tirsdag den 11. juli – Huw Thomas
Tirsdag den 18. juli – Mads Erik Slej
Tirsdag den 25. juli – Jacob Larsen
Tirsdag den 1. august – Henrik Juul Brinkmann

Alle arrangementerne starter kl. 19.30  –  tilmelding på www.brassnord.dk

Musik Hilsen
BrassNord

Bjarne Carstensen 80 år

AALBRAs første dirigent og æresmedlem Bjarne Carstensen fylder 80 år på onsdag den 7. juni.

Bjarne var  dirigent fra den spæde start i 1977, og fungerede som sådan i otte år.
Senere har Bjarne været dirigentafløser, instruktør på instrumentalundervisningen, og aktiv solohornist i orkestret.

Bjarne har et godt øre for musikken, og det har været en medvirkende årsag til, at han i 2009 modtog det kærlige kram, som “Unoden” jo egentlig er.
For sagen er , at Bjarne hører alt fra sin plads bag hornet, og kommenterer det også gerne, så vi lige kan få rettet fejlene, inden de bliver for gamle og fastgroede.
Bjarne har aldrig brugt at promovere sig selv, men har derimod en enestående evne til at støtte, og samtidig også give god plads til andre.

Grundet udfordringer med helbredet, bor Bjarne nu på Birkelse Plejecenter. I dagens anledning vil en kvintet fra AALBRA aflægge ham en visit, og spille lidt for ham. Blandt andet spiller vi naturligvis det fødselsdagspotpourri, som han selv har arrangeret, og som vi til stadighed bruger flittigt i orkestret.

Distinti saluti

Kære Preben Dalgaard

Tusind tak for den flotte musik sidste tirsdag.
Vi skylder jer et honorar, og jeg vil lige forhøre mig, om du har sendt regningen til Aalborg Portland?
Vedhæftet et par billeder fra dagen.

Ha’ en god pinsefest.

Med venlig hilsen/Distinti saluti

Cav. Benthe T. Volpi
Vice Console On. d’Italia in Nordjylland

Program til friluftsgudstjeneste i Saltum, den 5. juni 2017

Mødetid senest kl. 10.15 på Fårupvej 3, 9493 Saltum.

 

Liturgi til 2. pinsedag

Præludium     Nr. 360  Kingsfold

Indgangsbøn

Nr. 522  Op al den ting, som Gud har gjort

Hilsen

Kollekt

Læsning

Trosbekendelse

Nr. 349  Det dufter lysegrønt af græs

Evangelielæsning

Prædiken

Kirkebøn og apostolsk velsignelse

Nr. 351  Du som gir os liv og gør os glade

Nadver (ritual b)

Nr. 524  Lad os bryde brødet sammen ved hans bord

Kollekt

Velsignelse

Nr. 521  Spænd over os dit himmelsejl

Udgangsbøn

Postludium    Nr. 705  Caro Mio Ben

Nr. 463  What a Wonderful World

Nr.   78  Spring

Nr. 353  Se det summer af sol over engen

Nr. 431  Fjäriln vingad syns på Haga

Nr. 290  I skovens dybe stille ro

 

Når gudstjenesten er ovre er Musikforeningen vært med et par sandwich og en øl/vand.

Den Italienske Nationaldag

Program 30. maj 2017 for AALBRA

 

10.45 spiller på pladsen uden for Aalborg Rådhus, Gammel Torv, mens gæsterne, som er indbudt til kl 11 ankommer. Gæsterne venter udenfor/indenfor – vejret bestemmer.

11.10 særlig musikalsk velkomst til ambassadørparret, når de stiger ud af bilen.

11.30 den danske nationalsang – den italienske nationalsang.

11.45 receptionen starter på rådhuset med taler mm, der spilles med pauser.

12.30 gæsterne går til SanGiovanni.

12.45 musikken stopper.

Tidspunkterne er cirka-tidspunkter, som vi forsøger at overholde. AALBRA spiller den musik, som de finder egnet til dagen, bortset fra de to nationalsange.
Søren Jensen vil give tegn.

AALBRA medbringer stole til udendørs brug. I tilfælde af regn, kan AALBRA spille inden for Aalborg Rådhus, stueetagen til højre, hvor der er borde og stole (disse må dog ikke flyttes udenfor). Vi sørger for 1 fl. vand pr. person uden brus.

Vil I stille op som sidste år, til venstre for indgangen til Aalborg Rådhus, tæt på Folkekirkens Hus? Det var et rigtig fint sted.

I år vil der være udstilling af gamle Vespaer og muligvis en gammel Fiat 500, hvis der bliver givet tilladelse til det.
Glæder mig til at se jer i jeres flotte uniformer og til at høre jer spille.

Med venlig hilsen/Distinti saluti

Cav. Benthe T. Volpi
Vice Console On. d’Italia in Nordjylland

Faneoverdragelse

ATW ønsker vores assistance til at festliggøre en faneoverdragelse den 19. maj i en af C-130 hangarerne.

Generalen ankommer klokken 9.00 – og da vi plejer at spille lidt for gæsterne inden paradestart, har jeg skrevet klokken 8.30 som klar-parat-start på tilmeldingslisten.

Paraden afsluttes med en lille reception, og man forventer det hele varer til ca. klokken 10.30.

Af hensyn til stationens videre planlægning, bedes du hurtigst muligt markere på tilmeldingslisten, om du kan deltage.

Nej tak til Blæseorkestrenes Dag

Ændring af tilmelding:
Vi kan desværre ikke stille et hold, så tilmeldingslisten er suspenderet.
Vi har fået et tilbud om at deltage i DAO/Blæseorkestrenes Dag, som foregår lørdag den 3. juni 2017 på Gammel Torv 4 (foran Folkekirkens Hus), 9000 Aalborg.
Arrangementet starter kl. 10.00 og slutter kl. 16.00.
Hvert orkester får 45 mín. spilletid og 15 min. til at skifte.
AALBRA er tildelt spilletid fra kl. 14.00 til kl. 14.45
Marker venligst om du kan deltage på tilmeldingslisten.