Der har v\u00e6ret en del tvivl om, hvem der reelt har komponeret denne march!
\nHistorien bag vores udgave er, at vi p\u00e5 et tidspunkt skulle spille til en regimentsparade for Tr\u00e6nregimentet. De \u00f8nskede der skulle spilles chefsignal, – der viste sig at v\u00e6re to.<\/p>\n
Det de \u00f8nskede var et, som er skrevet af Per Iversen, men samtidig modtog vi en h\u00e5ndskrevet udgave af TRR marchen fra Prinsens Musikkorps. Der stod ikke noget om komponist, s\u00e5 fejlagtig troede vi\/jeg, at det ogs\u00e5 var Per Iversens.<\/p>\n
Det viser sig nu at den Per Iversen har skrevet hedder Jyske Tr\u00e6nregiments March og ikke TTR march (Tr\u00e6nregimentets March) som er skrevet af Poul Erik Henning Ulrik Hansen.
\nEt bes\u00f8g p\u00e5 det hedengangne Fynske Livregiments sider p\u00e5 internettet og en samtale med Anne Mette Hansen fra Prinsens Musikkorps, har bragt mere klarhed over sagen.<\/p>\n
Venlig hilsen
\nPer R. Nielsen<\/p>\n
Kilde: De historiske sider fra Fynske Livregiment
\nPoul Erik Henning Ulrik Hansen.
\nPiccolo. Ansat 1953-1988.<\/p>\n
Stammer fra Odense og er oprindeligt handelsuddannet. Spillede f\u00f8rst harmonika efter geh\u00f8r men k\u00f8bte i 1946 sin f\u00f8rste trompet. Begyndte som musiker i KFUM spejdernes orkester.
\nFra 10. aug. 1950 v\u00e6rnepligtig musiker ved 2. Regiments Musikkorps, S\u00f8nderborg, og derefter v\u00e6rnepligtig musiker til frivillig tjeneste. 1953 fastansat ved 2. Regiments Musikkorps, S\u00f8nderborg.
\n1. oktober 1953 – 1988 ansat ved 6. Regiments Musikkorps, Odense.
\nUddannet af Eskild Hansen, Odense Byorkester, p\u00e5 trompet, og af Uffe Agerschou, Odense Byorkester, p\u00e5 fl\u00f8jte.
\nDirigentvirksomhed med Odense St\u00e5lskibsv\u00e6rfts orkester (1966 – 2002). Instrukt\u00f8r og l\u00e6rer ved H.C. Andersen Garden og Odense Pigegarde samt ved Danehofgarden i Nyborg.<\/p>\n
Som komponist har Poul Erik Hansen deltaget i flere konkurrencer. Det blev til en fornem 3 . plads ved konkurrencen om Dronning Margrethe II Jubil\u00e6umsmarch i 1997. Marchens navn blev \u00e6ndret til Tr\u00e6nregimentets March.
\nKompositioner:
\nHilsen til Lind\u00f8, march (1976).
\nKerteminde Havnefestmarch (1982) .
\nEddesse, march (1982)
\nOdense 1000 \u00e5rs march (1988)
\nTr\u00e6nregimentets March (1997)
\nM\u00e6rsk Honn\u00f8rmarch (2000)
\nEsbjerg Jernbanemarch (2002)
\nDesuden mange orkesterarrangementer.<\/p>\n
Tidligere solotrompetist i Aalborg Symfoniorkester, Per Iversen, er nu blevet f\u00e6rdig med “AIRBORNE Fantasi”, som er tilegnet Flyvestation Aalborg Brass Band.<\/p>\n
Musikken er momentvis\u00a0inspireret af den lyd, som rotoren p\u00e5 en helikopter frembringer under opstart og landing, omsat til nogle dristige harmonier.<\/p>\n
Tiden vil vise, om vi kan f\u00e5 helikopteren til at lette.<\/p>\n
Per Iversen har gennem \u00e5rene skrevet meget musik, bl.a. andet vandt han pr\u00e6mie i en komponistkonkurrence med stykket “De Bl\u00e5 Baretters March”, som er blevet kendingsmelodi for “De Bl\u00e5 Baretter”, en forening, der samler alle de danske m\u00e6nd og kvinder, der har v\u00e6ret udsendt p\u00e5 en International Fredsst\u00f8ttende eller Humanit\u00e6r Mission i rammen af\u00a0FN, NATO, EU, OSCE eller skiftende koalitioner.<\/p>\n
Som komponist er han bedst kendt for sin marcher, den mest ber\u00f8mte er nok Colonel Bogey. Britiske officerer blev dengang bestemt ikke opmuntret til at forf\u00f8lge interesser uden for tjenesten, snarere tv\u00e6rtimod, derfor udgav han sine v\u00e6rker under et pseudonym. Fornavnet “Kenneth” var s\u00e5ledes hans \u00e6ldste s\u00f8ns fornavn, og efternavnet “Alford”, var hans mors pigenavn.Major Fredrick Joseph Ricketts (21. februar 1881 – 15. maj 1945), tiltr\u00e5dte Royal Irish Regiment som musiker i 1895, og avancerede til musikdirekt\u00f8r i Royal Marines i 1927. Han blev pensioneret i 1944 og d\u00f8de \u00e5ret efter.
\nRicketts \/ Alford er kendt som “The British March King”, og anses af mange for at v\u00e6re Storbritanniens svar p\u00e5 USA’s John Phillip Sousa.
\nListe over marcher:
\n* The Thin Red Line (1908) – opkaldt efter hans regiments tilnavn som det fik i Krimkrigen, da “den tynde r\u00f8de linie” af britiske soldater holdt en russisk fremrykning tilbage. Ikke til r\u00e5dighed for andre bands f\u00f8r 1925.
\n* Holyrood (1912) – formodentlig opkaldt efter Holyrood House i Edinburgh. Denne march er en kvikmarch skrevet til RAF Regimentet.
\n* The Vedette (1912) – En “Vedette” er en rytter der fungerer som spejder eller vagtpost, et begreb som Ricketts formentlig kendte fra sin tid i Indien.
\n* Colonel Bogey (1914) – Tilsyneladende opkaldt efter en virkelig person, et medlem p\u00e5 golfbanen hvor Ricketts spillede. Musikken blev senere omarrangeret af Sir Malcolm Arnold til filmen Broen over floden Kwai (1957).
\n* The Great Little Army (1916) – The British Expeditionary Force i Frankrig i F\u00f8rste Verdenskrig
\n* On the Quarter Deck (1917)
\n* The Middy (1917) – B\u00e5de denne march og “On the Quarter Deck” blev muligvis skrevet for at fejre s\u00f8slaget ved Jylland i 1916 mellem den tyske og den\u00a0britiske fl\u00e5de.\u00a0 Efter s\u00f8slagets afslutning h\u00e6vdede begge sider at have opn\u00e5et sejr.
\n* Voice of the Guns (1917) – var i f\u00f8rste omgang skrevet for at \u00e6re britisk artilleri i F\u00f8rste Verdenskrig, senere blev den antaget af den britiske h\u00e6r som helhed. Stykket er ikke at forveksle med et digt af samme navn af Gilbert Frankau (1916). Fremtr\u00e6dende plads i filmen Lawrence of Arabia (1962).
\n* The Vanished Army (1918) –\u00a0 dedikeret til mindet om de f\u00f8rste 100.000 soldater, der omkom i den f\u00f8rste verdenskrig.
\n* The Mad Major (1921) -Major Graham Seton-Hutchinson var “The Mad Major”, hvis krigsindsats havde resulteret i “the Military Cross” og en DSO.
\n* Kavaleri af Clouds (1923) – En hilsen til det nye Royal Air Force.
\n* Dunedin (1928) – opkaldt efter Dunedin udstillingen i 1925\/26 i New Zealand.
\n* Old Panama (1929) – Ricketts returnerede fra Dunedin via Panamakanalen.
\n* HM Jollies (1929) – “HM Jollies” er et \u00f8genavn for the Royal Marines som Ricketts netop var blevet overflyttet til.
\n* The Standard of St George (1930) – inspireret af at se en Fanemarch ved Horse Guards Parade.
\n* By Land and Sea (1941) – ceremoniel march skrevet p\u00e5 opfordring af Generaladjudanten.
\n* Army of the Nile (1941) – dedikeret til General Wavell for at holde Aksemagternes fremst\u00f8d i Egypten tilbage.
\n* Eagle Squadron (1942) – the Eagle Squadron var en styrke sammensat af amerikanske soldater i RAF inden USA officielt deltog i krigen. Derefter overf\u00f8rtes den til USAAC. Marchen citerer The Star-Spangled Banner.
\nAndre v\u00e6rker
\n* Valse Riviera (1912)
\n* Thoughts (1917)
\n* A Musical Switch (1921)
\n* The Two Imps (1923)
\n* The Lightning Switch (1924)
\n* Mac and Mac (1928)
\n* The Smithy (1933)
\n* The Two Dons (1933)
\n* Colonel Bogey on Parade (1939)
\n* The Hunt (1940)
\n* Wedded Whimsies (?)
\n* Lillibullero (1942) – et arrangement af denne traditionelle h\u00e6rmarch blev brugt som kendingsmelodi i BBC’s radioprogram om “the Commandos” i kamp.
\n* A Life on the Ocean Wave (1944) – et arrangement af Henry Russell’s ballade af samme navn.<\/p>\n
TRR March Der har v\u00e6ret en del tvivl om, hvem der reelt har komponeret denne march! Historien bag vores udgave er, at vi p\u00e5 et tidspunkt skulle spille til en […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-36","page","type-page","status-publish","hentry"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/P60HG2-A","jetpack-related-posts":[{"id":1912,"url":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/?page_id=1912","url_meta":{"origin":36,"position":0},"title":"Det 20. \u00e5rhundrede II","author":"admin","date":"26. februar 2017","format":false,"excerpt":"HARMONIORKESTRE Den mest udbredte bl\u00e6seorkesterbes\u00e6tning er\u00a0Harmoniorkestret,\u00a0med b\u00e5de tr\u00e6- og messingbl\u00e6sere, og s\u00e5 slagt\u00f8j naturligvis. I tidens l\u00f8b har der v\u00e6ret forskellige bes\u00e6tninger: Det engelske\u00a0Brass and Reed\u00a0Band er n\u00e6rmest et brass band med relativt f\u00e5 h\u00f8je tr\u00e6bl\u00e6sere i toppen, det ogs\u00e5 engelske Military Band\u00a0er et mindre harmoniorkester p\u00e5 ca. 25 mand,\u2026","rel":"","context":"Similar post","block_context":{"text":"Similar post","link":""},"img":{"alt_text":"","src":"https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/FYLD.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]},{"id":1848,"url":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/?page_id=1848","url_meta":{"origin":36,"position":1},"title":"Barokken (1630-1750)","author":"admin","date":"21. februar 2017","format":false,"excerpt":"I baroktiden begyndte instrumentalmusikken at \u00e6ndre form og instrumentsammens\u00e6tning. Der fremkom b\u00e5de musik for mindre kammermusikbes\u00e6tninger \u2013 og for st\u00f8rre orkesterlignende ensembler, bygget op omkring strygere (violin 1, violin 2, viola, cello og kontrabas) med forskellige bl\u00e6serbes\u00e6tninger. Det gennemg\u00e5ende fundament i alle baroktidens ensembler er\u00a0continuo-gruppen,\u00a0tidens\u00a0rytmegruppe\u00a0om man vil, best\u00e5ende af et\u2026","rel":"","context":"Similar post","block_context":{"text":"Similar post","link":""},"img":{"alt_text":"GULD","src":"https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/GULD-1024x537.png?resize=350%2C200","width":350,"height":200,"srcset":"https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/GULD-1024x537.png?resize=350%2C200 1x, https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/GULD-1024x537.png?resize=525%2C300 1.5x, https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/GULD-1024x537.png?resize=700%2C400 2x"},"classes":[]},{"id":75,"url":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/?page_id=75","url_meta":{"origin":36,"position":2},"title":"Unoden","author":"admin","date":"24. april 2015","format":false,"excerpt":"Uddeling af \u201cUNODEN\u201d er afl\u00f8st af \u00a0\u201cDen Gyldne Node\u201d - s\u00e5 nedenst\u00e5ende er udelukkende historiske optegnelser. ................................ Hvad er UNODEN? Unoden er et trof\u00e6, som man skal g\u00f8re sig s\u00e6rlig bem\u00e6rket for at modtage, og som efter bestyrelsens votering uddeles en gang om \u00e5ret - gerne til meget farverige personer\u2026","rel":"","context":"Similar post","block_context":{"text":"Similar post","link":""},"img":{"alt_text":"aalbra-logo-godkendt","src":"https:\/\/i0.wp.com\/aalbra.dk\/wp-content\/uploads\/AALBRA-logo-godkendt-1-300x296.png?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]},{"id":1859,"url":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/?page_id=1859","url_meta":{"origin":36,"position":3},"title":"Wienerklassikken (1750-1830)","author":"admin","date":"22. februar 2017","format":false,"excerpt":"I det wienerklassiske orkester udviklede sammens\u00e6tningen af instrumenter sig til det vi i dag forst\u00e5r ved\u00a0SYMFONIORKESTRET.\u00a0Continuogruppen faldt bort, kernen i orkestret blev strygerkorpset, og bl\u00e6serbes\u00e6tningen blev efterh\u00e5nden langt mere standardiseret. Tr\u00e6bl\u00e6sergruppen bestod p\u00e5 skift eller samlet af: \u00a02 fl\u00f8jter, 2 oboer, 2 fagotter, og fra ca.1770 ogs\u00e5 af 2 klarinetter.\u2026","rel":"","context":"Similar post","block_context":{"text":"Similar post","link":""},"img":{"alt_text":"","src":"https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/FYLD.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]},{"id":1839,"url":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/?page_id=1839","url_meta":{"origin":36,"position":4},"title":"Ren\u00e6ssancen (1400-1630)","author":"admin","date":"21. februar 2017","format":false,"excerpt":"I ren\u00e6ssancen blomstrede musiklivet, f\u00f8rst vokal- og siden instrumentalmusikken. Samtidigt udvikledes instrumentbygningskunsten. Man fik en fork\u00e6rlighed for at bygge instrumenter i hele familier, lige fra sm\u00e5 sopran til store basudgaver, og en lang r\u00e6kke nye instrumenter s\u00e5 dagens lys. \u00a0 B\u00d8GER OM MUSIKINSTRUMENTER N\u00e5r vi i dag kender til ren\u00e6ssances\u2026","rel":"","context":"Similar post","block_context":{"text":"Similar post","link":""},"img":{"alt_text":"INSTRUMENT","src":"https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/INSTRUMENT.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200,"srcset":"https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/INSTRUMENT.jpg?resize=350%2C200 1x, https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/INSTRUMENT.jpg?resize=525%2C300 1.5x"},"classes":[]},{"id":1906,"url":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/?page_id=1906","url_meta":{"origin":36,"position":5},"title":"Det 20. \u00e5rhundrede I","author":"admin","date":"26. februar 2017","format":false,"excerpt":"SYMFONIORKESTRE \u00a0 \u00a0\u00a0 Fig. 1 MESSINGBL\u00c6SERNE I BOSTON SYMFONIORKESTER 1910 Alle instrumenterne er \u201cmoderne\u201d men tidens design ligner endnu tyske instrumenter fra Wagners tid. Alligevel har instrumenterne udviklet sig, for at kunne im\u00f8dekomme nye krav. I symfoniorkestret var det specielt\u00a0Gustav Mahler\u00a0(1860-1811), \u00d8strig, og\u00a0Richard Strauss\u00a0(1864-1949), Tyskland,\u00a0der udnyttede messinginstrumenterne p\u00e5 en helt\u2026","rel":"","context":"Similar post","block_context":{"text":"Similar post","link":""},"img":{"alt_text":"BOSTON 1921","src":"https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/BOSTON-1921.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200,"srcset":"https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/BOSTON-1921.jpg?resize=350%2C200 1x, https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/BOSTON-1921.jpg?resize=525%2C300 1.5x, https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/BOSTON-1921.jpg?resize=700%2C400 2x"},"classes":[]}],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/36","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=36"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/36\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3040,"href":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/36\/revisions\/3040"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=36"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}