A
\nA, Al, Al’, All’, Alla (it.) – for, i, med, p\u00e5, efter, frem til.
\nA ballata (it.) – i ballade stil.
\nA battuta (it.) – i takt.
\nAbbandonatamente (it.) – henf\u00f8rt, inderligt.
\nAbbadono, con (it.) – med hengivelse.
\nA bene placito (it.) – efter forgodtbefindende (s\u00e6dvanligvis noget langsom).
\nA cantabile (it.) – syngende.
\nA capriccio (it.) – lunefuldt, efter behag.
\nAccelerando (it.) – tiltagende i hurtighed, ilende.
\nAcuta (lat.) – skarpt klingende orgelstemme.
\nAdagietto (it.) – lidt hurtigere end Adagio.
\nAdagio (it.) – langsomt.
\nAdagissimo (it.) – yderst langsomt.
\n\u00c0 deux mains (fr.) – for to h\u00e6nder.
\nAd libitum, Ad lib. (lat.) – efter behag. Indikerer frihed mht. fx tempo og dynamik.
\nA due (it.) – for to, fx A due voici: for to stemmer.
\nAdirato (it.) – heftigt.
\nAffabile (it.) – im\u00f8dekommende, indsmigrende, elskv\u00e6rdig, venlig.
\nAffannato (it.) – bedr\u00f8vet, \u00e5ndl\u00f8s.
\nAffetto (it.) \u2013 f\u00f8lelse, lidenskab
\nAffettuoso (it.) – lidenskabeligt, f\u00f8lelsesfuldt.
\nAffretando (it.) – ilende, med stigende hastighed.
\nAffretato (it.) \u2013 hurtigere, i stigende tempo.
\nAffretoso (it.) – ilende, med stigende hastighed.
\nAgevole (it.) – let, behageligt, med lethed i fremf\u00f8relsen.
\nAgile, Agilemente (it.) – let, bev\u00e6geligt, beh\u00e6ndigt.
\nAgit\u00e9 (fr.) – livligt.
\nAgitato (it.) – uroligt, heftigt, bev\u00e6get, ophidset.
\nAgli (it.) – med, som, ligesom.
\nAise (fr.) – med lethed.
\nAl, Al’ (it.) – for, i, med, p\u00e5, efter, frem til.
\nAl fine (it.) – indtil slutningen.
\nAlla (it) – med, som, ligesom.
\nAlla breve (it.) – betegnelse for en 2\/4 eller 4\/4 takt hvor halvnoden er t\u00e6lletid.
\nAll’antico (it.) – i gammel stil.
\nAlla marcia (it.) – marchagtigt, i marchrytme.
\nAllant (fr.) – kvikt.
\nAlla polacca (it.) – p\u00e5 polsk man\u00e9r.
\nAllargando (it.) – mere bredt, i roligere tempo.
\nAlla russe (it.) – p\u00e5 russisk man\u00e9r.
\nAlla tedesca (it.) – p\u00e5 tysk man\u00e9r.
\nAlla turca (it.) – p\u00e5 tyrkisk man\u00e9r.
\nAlla zingara (it.) – i sig\u00f8jnerstil.
\nAlle (ty.) – alle, dvs. hele orkestret. It.: frem til.
\nAllegramente (it.) – livligt, muntert, glad, raskt.
\nAllegretto (it.) – temmelig hurtigt tempo, men mindre hurtigt end Allegro.
\nAllegrissimo (it.) – meget hurtigt.
\nAllegro (it.) – hurtigt (den almindeligste betegnelse for hurtigt tempo).
\nAllegro moderato (it.) – moderat hurtigt.
\nAllentando (it.) – aftagende tempo.
\nAllentamente (it.) – aftagende tempo.
\nAllo (it.) – forkortelse for Allegro.
\nAl loco (it.) – tilbage til den noterede toneh\u00f8jde efter spil i oktaven.
\nAll’ ottava, All’8va (it.) – spilles en oktav h\u00f8jere end noteret.
\nAll’ unisono (it.) – \u00e9nstemmigt.
\nAl piacere (it.) – efter behag.
\nAl segno (it.) – til tegnet (stykket gentages, indtil man n\u00e5r et s\u00e6rligt tegn).
\nAlternativo (it.) – afvekslende.
\nAltra volta (it.) – endnu engang.
\nAmabile (it.) – elskv\u00e6rdigt, yndefuldt k\u00e6rligt, blidt.
\nAmarevole, Amarezza (it.) – bittert, med bitterhed.
\nAmaro (it.) – bittert, med bitterhed.
\nAmore, con (it.) – med hengivelse, med \u00f8mhed, med k\u00e6rlighed.
\nAmorevole, Amorevolmente (it.) – hjerteligt, f\u00f8lt, inderligt, med k\u00e6rlighed.
\nAmoroso, Amorosamente (it.) – hjerteligt, f\u00f8lt, inderligt, med k\u00e6rlighed.
\nAncora (it.) – igen, gentagelse.
\nAndante (it.) \u2013 roligt tempo, j\u00e6vnt g\u00e5ende tempo.
\nAndantino (it.) – lidt hurtigere end Andante, men langsommere end Allegretto.
\nAngoscioso (it.) – sorgfuldt.
\nAnima, con (it.) – sj\u00e6l, med sj\u00e6l.
\nAnimando, Animandosi (it.) – med stigende tempo.
\nAnimato (it.) – friskt, livligt, bev\u00e6get.
\nAnim\u00e9 (fr.) – livligt, besj\u00e6let.
\nAnimoso (it.) – fyrigt, modigt.
\nA piacere (it.) – efter behag.
\nAppassionato (it.) – lidenskabeligt.
\nAppena (it.) – n\u00e6sten.
\n\u00c0 quatre mains (it.) – firh\u00e6ndigt.
\nA quattro voci (it.) – firstemmigt.
\nArdente (it.) – fyrigt, gl\u00f8dende.
\nArditamente (it.) – k\u00e6kt, frisk, virtuost.
\nArdito (it.) – k\u00e6kt, frisk, virtuost.
\nArdore (it.) \u2013 lyrisk.
\nArpeggio, Arp. (it.) – akkordens toner brydes, dvs. spilles efter hinanden.
\nAssai (it.) – meget (anvendes ofte i sammenh\u00e6ng med tempobetegnelser).
\nAssoluto (it.) – ubunden, frit.
\nA tempo (it.) – tilbagevenden til tidligere tempo, det oprindelige tempo genoptages.
\nAttacca (it.) – videre uden afbrydelse eller pause, lige p\u00e5.
\nA vista (it.) – ved synet. Spille (synge) a vista = spille (synge) fra bladet.<\/p>\n
B
\nBarbaro (it.) – barbarisk, vildt.
\nBassa (it.) – dyb. Ottava bassa (8va bassa) = noderne skal udf\u00f8res en oktav dybere.
\nBassa voce(it.) – med sagte stemme, dvs. Piano.
\nBasso continuo (it.) – generalbas (gammelt notations system).
\nBasso ostinato (it.) – vedholdende bas (kort bastema, der stadig gentages).
\nBattuta (it.) – taktslag.
\nBen, Bene (it.) – godt. I s\u00e6tninger som bene marcato, dvs. godt markeret.
\nBis (lat.) – to gange
\nBisbigliando (it.) – begreb som is\u00e6r anvendes inden for harpespillet som angivelse af tremolo.
\nBizzaremente (it.) – p\u00e5 en lunefuld m\u00e5de.
\nBocca chiusa (it.) – lukket mund (syngeanvisning for nynnende stemmetone p\u00e5 \u2019m\u2019-lyd).
\nBocca ridente (it.) – angiver at der skal synges med smilende l\u00e6ber.
\nBouche ferm\u00e9e (fr.) – lukket mund (syngeanvisning for nynnende stemmetone p\u00e5 \u2019m\u2019-lyd).
\nBravura (it.), Bravure (fr.), con – med dristighed, virtuost.
\nBref (fr.) – kort.
\nBreve (it.) – kort.
\nBrillante (it.) – med glans, str\u00e5lende, glimrende.
\nBrio, con (it.) – ild, ildfuldt.<\/p>\n
C
\nCadenza (it.) – improvisationssted.
\nCadenzato (it.) – taktfast.
\nCaesura (it.) – c\u00e6sur.
\nCalando (it.) – aftagende b\u00e5de i styrke og tempo (som diminuendo).
\nCalmando (it.) – beroligende, roligt.
\nCalmato (it.) – roligt.
\nCalme (fr.) – roligt.
\nCalore, con (it.) – med varmt udtryk.
\nCanto (it.) – sang, vise, ogs\u00e5 om melodistemme.
\nCantabile, Cantando (it.) – syngende, sangbart, sanglignende.
\nCapo (it.) – hoved, begyndelse. Da capo = gentaget forfra (fra toppen).
\nCapriccio (it.) – lunefuldt, let og sp\u00f8gende.
\nCappriccioso, Capriocciosammente (it.) – lunefuldt.
\nCarezzando (it.) – \u00f8mt, k\u00e6rtegnende, indsmigrende.
\nCarezzevole(it.) – \u00f8mt, k\u00e6rtegnende, indsmigrende.
\nC\u00e9der (fr.) – roligere, vigende tempo.
\nC\u00e9dez (fr.) – hold tilbage, i roligere tempo.
\nCelere (it.) – hurtigt.
\nChantant (fr.) – syngende.
\nChiaramente, Chiarezza (it.) – klart, tydeligt.
\nChiave (it.) – n\u00f8gle.
\nChiuso, Chiusa (it.) – betegnelse anvendt i forbindelse med stoppeteknik, se: bocca chiusa.
\nClavis (lat.) – tangent.
\nClef (fr.) – n\u00f8gle.
\nCoda (it.) – hale, afslutningsled i en sats.
\nCol, Coll’, Colla (it.) – med. Col arco = med buen.
\nColla parte (it.) – angiver at akkompagnementet skal f\u00f8lge solostemmen n\u00f8je.
\nCon (it.) – med.
\nCome (it.), Comme (fr.) – ligesom.
\nCome prima (it.) – som f\u00f8rste gang.
\nCommodo, Comodamente (it.) – bekvem, magelig, moderat.
\nConcitato (it.) – heftigt, bev\u00e6get, ophidset.
\nContinuo (it.) – generalbas (gammelt notations system).
\nContrarium, per motum (lat.) – i modbev\u00e6gelse.
\nCoperto (it.) – d\u00e6kket, tild\u00e6kket (optr\u00e6der typisk i forbindelse med slagt\u00f8j).
\nCorda vuota (it.) – l\u00f8s streng.
\nCrescendo, Cresc. (it.) – tiltagende styrke, voksende.<\/p>\n
D
\nDa, Dal, D\u00b4all, Dalla, Dalle, Dallo (it.) – fra. Dal segno = fra tegnet.
\nDa capo, D.C. (it.) – fra begyndelsen, forfra (der skal gentages forfra indtil slut).
\nDa capo al fine (it.) – gentagelse fra begyndelsen til enden.
\nDal segno (it.) – gentages fra dal segno-tegnet.
\nD.C. (it.) – forkortelse for Da capo.
\nDebile (it.), D\u00e9bile (fr.) \u2013 svagt.
\nDecid\u00e9 (fr.), Decido (it.) \u2013 bestemt.
\nDecisamente (it.) \u2013 bestemt, resolut, beslutsomt.
\nDeciso (it.) \u2013 bestemt, resolut, beslutsomt.
\nDecrendo, Decresc. (it.) – aftagende i styrke.
\nDehors (fr.) – fremtr\u00e6dende, fremh\u00e6vet, prominent.
\nDel, Dell\u00b4, Della, Delle, Dello (it.) – fra, af, med.
\nDeliberato (it.) – beslutsomt, overlagt.
\nDelicamente (it.)- smagfuldt, uds\u00f8gt, delikat, med finesse.
\nDelicato (it.) – smagfuldt, uds\u00f8gt, delikat, med finesse.
\nDelicatezza (it.) – med delikatesse.
\nD\u00e9li\u00e9 (fr.) – 1) adskildt, det modsatte af legato. 2) frit.
\nDessous (fr.) – under.
\nDestra, Destro (it.) – h\u00f8jre. Mano destra: h\u00f8jre h\u00e5nd.
\nDeterminato (it.) – bestemt, beslutsomt.
\nDevoto (it.) – from, hengiven.
\nDevozione (it.) – fromhed, hengivenhed.
\nDi (it.) – fra, af, med, til (optr\u00e6der i utallige sammens\u00e6tninger).
\nDiluendo (it.) \u2013 hend\u00f8ende. Betegnelse for kraftigt diminuendo.
\nDiminuendo, Dim. (it.) – aftagende i styrke.
\nDistinto (it.) – tydeligt, distinkt.
\nDivisi (it.) – hver for sig.
\nDivoto, Divotamente (it.) – from, hengiven.
\nDivozione (it.) – fromhed, hengivenhed.
\nDolendo (it.) – smertefuld, klagende.
\nDolente (it.) – smertefuld, klagende.
\nDolce (it.) – bl\u00f8dt, blidt, s\u00f8dt.
\nDolcezza (it.) – med s\u00f8dme.
\nDolcissimo (it.) – s\u00e5 blidt som muligt.
\nDolente (it.) \u2013 klagende.
\nDolore, con (it.) – med smerte, bedr\u00f8vet, sorgfuldt.
\nDoloroso (it.) – smertefuldt, sorgfuldt.
\nDoppio (it.) – dobbelt.
\nDopo (it.) – efter, siden.
\nDoucement (fr.) – n\u00e6nsomt, bl\u00f8dt.
\nDouloureux (fr.) – smertefuldt, s\u00f8rgmodigt.
\nDoux (fr.) – blid, mild.
\nDroite (fr.) – h\u00f8jre. Main droite: h\u00f8jre h\u00e5nd.
\nD.S. (it.) – forkortelse for Dal segno.
\nDue (it.) – to.
\nDue corde (it.) – p\u00e5 to strenge.
\nDue voci (it.) – tostemmig.
\nDue volte (it.) – to gange
\nDuo (lat.) – komposition for to uensartede instrumenter.
\nDuolo, con (it.) – med smertefyldt udtryk.
\nDuramente (it.) – h\u00e5rdt.<\/p>\n
E
\nEffettuoso (it.) – virkningsfuldt.
\nEguale (it.) – ensartet.
\n\u00c9largissant (fr.) – i gradvist bredere tempo.
\nEmport\u00e9 (fr.) – heftigt, medrevet.
\nEnchainez (fr.) – det at lade satserne f\u00f8lge hinanden uden ophold.
\nEncore (it.) – igen.
\nEnergico (it.) – kraftfuldt og bestemt.
\nEroico, Eroica (gr.) \u2013 kraftfuldt og heltemodigt.
\nEsercizio (it.) – “\u00f8velsesstykke”, etude.
\nEspirando (it.) – hend\u00f8ende.
\nEspressione, Espressivo, Espr. (it.) \u2013 udtryksfuldt, f\u00f8lelsesfuldt.
\nEstinguendo (it.) – udslukkende, som gradvist udslukkes (bliver ekstrem svag)
\nEstinto (it.) – udslukt, n\u00e6sten uh\u00f8rligt.
\nEstomp\u00e9 (fr.) – sl\u00f8ret.
\nEstribillo (it.) – omkv\u00e6d, refr\u00e6n.
\nEtouff\u00e9 (fr.) – afd\u00e6mpet (is\u00e6r om tromme eller paukeslag).
\n\u00c9touffoir (fr.) – d\u00e6mper.
\nExpressivo (it.) – udtryksfuldt, f\u00f8lelsesfuldt.<\/p>\n
F
\nf (it.) – forkortelse for Forte = kraftigt.
\nFacile, Facilement (fr.) – let, enkelt, uden vanskelighed, let at udf\u00f8re
\nFantastico (it.), Fantastique (fr.) – fantastisk, storsl\u00e5et.
\nFastoso (it.) \u2013 pr\u00e6gtigt, pomp\u00f8st.
\nFavori (it.) – foretrukken, popul\u00e6r.
\nFeierlich (ty.) – festligt.
\nFermezza (it.) – med fasthed.
\nFern (ty.) – fjern, afsides.
\nFeroce (it.) – heftigt, stormende, vildt, lidenskabeligt.
\nFestivo, Festivamente, Festoso (it.) – pomp\u00f8st, festligt.
\nff (it.) – forkortelse for Fortissimo = meget kraftigt.
\nfff (it.) – forkortelse for Forte fortissimo = s\u00e5 kraftigt som muligt.
\nFiacco (it.) \u2013 svag, tr\u00e6t, mat.
\nFiero, Fieramente (it.) – heftigt, vildt, stolt, voldsomt.
\nFin (fr.) – slutning, ende.
\nFine (it.) \u2013 slutning, ende.
\nFinito (it.) – afsluttet, afslutning.
\nFlatteusement (fr.) – indsmigrende.
\nFlautando, Flautato (it.) – der skal stryges med bue t\u00e6t p\u00e5 buebr\u00e6ttet.
\nFlebile, Flebilemente (it.) \u2013 klagende, melankolsk.
\nFlessibile (it.) – fleksibelt, smidigt.
\nFliessand (ty.) \u2013 flydende.
\nFlou (it.) – uklar, t\u00e5get.
\nFondu (it.) – sammensmeltet.
\nForte, f (it.) – kraftigt.
\nForte fortissimo, fff (it.) – s\u00e5 kraftigt som muligt.
\nFortepiano, fp (it.) – kraftigt og straks derp\u00e5 svagt.
\nFortissimo, ff (it.) – meget kraftigt.
\nForza, con (it.) – kraft, kraftigt.
\nForzando, Forzato (it.) \u2013 kraftig fremh\u00e6velse af en enkelt tone eller akkord.
\nfp (it.) – forkortelse for Fortepiano = kraftigt og straks derp\u00e5 svagt.
\nFresco (it.) – friskt, muntert, livligt.
\nFretta, Frettando (it.) – hastigt, jagende.
\nFr\u00f6hlic (ty.) \u2013 muntert, glad.
\nFun\u00e8bre (fr.), Funebre (it.) – s\u00f8rgeligt, fx Marche Fun\u00e8bre: s\u00f8rgemarch.
\nFugato (it.) \u2013 fuga-agtigt.
\nFuoco (it.) – fyrigt, med ild, ildfuldt.
\nFurioso, Furibondo (it.) – rasende, vildt, stormfuldt.
\nfz (it.) – forkortelse for Forzando = kraftig fremh\u00e6velse af en enkelt tone eller akkord.<\/p>\n
G
\nGai, Gaiement (fr.) – muntert, livligt.
\nGauche (fr.) – venstre. Main gauche: venstre h\u00e5nd.
\nGarbato (it.) – med ynde, elskv\u00e6rdigt.
\nGehend (ty.) \u2013 g\u00e5ende.
\nGentile (it.) \u2013 elskv\u00e6rdigt, venligt.
\nGettato (it.) – kastet, med et kast.
\nGiocoso, Giocondo (it.) – sp\u00f8gende, muntert, lystigt.
\nGioia, Gioja (it.) – gl\u00e6de.
\nGiubiloso (it.) – jublende.
\nGiusto (it.) \u2013 passende-, pr\u00e6cist-, rigtigt-, normalt-tempo.
\nGliss (it.) – forkortelse for Gliassando = let glidende.
\nGlissando, Gliss (it.), Glisser, Gkissant (fr.) – let glidende.
\nGracile (it.) – svagt, spinkelt.
\nGradatamente (it.) – gradvist.
\nGradavole (it.) \u2013 behageligt.
\nGran (it.) – stor.
\nGrand (fr.) – stor.
\nGrandezza (it.) – v\u00e6rdighed, med storhed.
\nGrandioso (it.) – majest\u00e6tisk, storsl\u00e5et.
\nGrave (it. og fr.) – tungt, alvorligt, bredt, meget langsomt tempo.
\nGravit\u00e0 (it.) – gravitet, tyngde, alvorligt.
\nGrazia, Grazioso, Graziosamente (it.) – yndefuldt, graci\u00f8st.
\nGuerriero, Guerriera (it.) – krigerisk.
\nGusto, Gustoso (it.) – med smag, med stil.<\/p>\n
H
\nHeiter (ty.) – munter.
\nH\u00e9ro\u00efque (fr.), Heroish (ty.) – heroisk, heltemodig.<\/p>\n
I
\nImitando (it.) – efterlignende.
\nImpetuoso (it.) – heftigt, voldsomt, l\u00f8ssluppent, fremstormende.
\nIncalcando (it.) – stigende volumen og tempo.
\nIncalzando (it.) – fremaddrivende, pressende tempo, presset.
\nIncisif (fr.) – skarp, bidende.
\nIncisive (fr.) – skarp, bidende.
\nIndeciso (it.) vag, ubeslutsom.
\nInfernale (it.) – infernalsk, dj\u00e6velsk.
\nInfinito (it.) – ubegr\u00e6nset, uendelig.
\nInganno (it.) – skuffende kadence.
\nInglese (it.) – engelsk.
\nIn modo di (it.) – i stil med.
\nInnig (ty.) \u2013 inderlig.
\nInnocente (it.) – uskyldigt, naturligt, naivt.
\nInquieto (it.) – uroligt.
\nInsensibile (fr.) \u2013 uf\u00f8lsomt, um\u00e6rkeligt.
\nInsieme (it.) – sammen, samtidigt.
\nIra (it.) – hidsigt, vredt.
\nIrresoluto (it.) – ubeslutsomt, ubestemt.
\nIstesso (it.) – samme. L’istesso tempo = det samme tempo.<\/p>\n
J
\nJocoso (it.) – sk\u00e6mtende, lystigt.
\nJubiloso (it.) – jublende.<\/p>\n
K
\nKlagend (ty.) – klagende.<\/p>\n
L
\nLacrimoso (it.) – klagende, gr\u00e6dende, t\u00e5rerigt.
\nLagrimoso (it.) – klagende, gr\u00e6dende, t\u00e5rerigt.
\nLaisser (fr.) – lade tempoet hvile.
\nLamentabile, Lamentoso, Lamentando (it.) – vemodigt, sorgfuldt, klagende.
\nLancio (it.) – med flugt.
\nLanguendo (it.) \u2013 sm\u00e6gtende, sentimental.
\nLargamente, Largamento, Languemente (it.) \u2013 bredt.
\nLargando – bredere.
\nLarghetto (it.) \u2013 blidere og lettere karakter end Largo. Langsommere end Adagio.
\nLargo (it.) – meget langsomt og bredt, alvorsfuldt
\nLebendig (ty.) \u2013 levende, livfuldt.
\nLeg. (it.) – forkortelse for Legato = sammenbundet.
\nLegato, Leg. (it.) \u2013 bundet sammen (tonerne spilles sammenh\u00e6ngende uden ophold).
\nL\u00e9ger, L\u00e9g\u00e8re (fr.) – let.
\nLegg. (it.) – forkortelse for Leggiero.
\nLeggiardro (it.) – let, yndefuldt.
\nLeggieremente (it.) – utvungent, let, perlende.
\nLeggiero, Legg. (it.) – med en let utvungen ansats.
\nLegno (it.) – tr\u00e6. Bacchetta di legno = der skal bruges trommestikker af tr\u00e6.
\nLentando (it.) – t\u00f8vende, gradvist langsommere.
\nLento, Lent, Lente (it.) – langsomt.
\nLib. (lat.) – forkortelse for Libitum (efter behag).
\nLiberamente (it.) – frit.
\nLibitum, Lib., Ad lib. (lat.) – efter behag.
\nLi\u00e9, Li\u00e9e (fr.) – bundet sammen. tonerne spilles sammenh\u00e6ngende uden ophold.
\nLieto (it.) \u2013 munter, glad, let.
\nLieve (it.) \u2013 let.
\nLirico, Lirica (it.) – lyrisk, f\u00f8lsomt.
\nLiscio, Liscia (it.) – glat.
\nL’istesso tempo (it.) – det samme tempo, i samme takt, trods taktskifte.
\nLoco (it.) – p\u00e5 stedet eller som noteret, fx oph\u00e6velse af et All’ottava.
\nLoin, Lointain (it.) – fjernt.
\nLontano (it.) – der skal tilstr\u00e6bes karakter og\/eller klang, som fra stor afstand.
\nLugubre (it.) – s\u00f8rgelig, uhyggelig, dyster, klagende.
\nLunga, Lungo (it.) – lang.
\nLusingando (it.) – indsmigrende.
\nLuttoso (it.) – s\u00f8rgmodigt, trist.
\nLuttuoso (it.) – s\u00f8rgmodigt, trist.<\/p>\n
M
\nm. – forkortelse for Mano (it.) = h\u00e5nd og Main (fr.) = h\u00e5nd.
\nMa (it.) – men.
\nMa non troppo (it.) – men ikke for meget.
\nMacabre (it.) – dyster, uhyggelig, makaber, m\u00f8rk.
\nMaestoso (it.) \u2013 majest\u00e6tisk, pomp\u00f8s.
\nMaestro (it.) – mester.
\nMaggiore (it.) – dur.
\nMain (fr.) – h\u00e5nd. Main droite = h\u00f8jre h\u00e5nd.
\nMais (fr.) – men. Mod\u00e9r\u00e9 mais sans lenteur = moderat men uden at sl\u00e6be.
\nMajeur (fr.) – dur.
\nMalinconica, Malinconico (it.) – melankolsk, tungsindigt.
\nMancando, Mancante (it.) – aftagende b\u00e5de i styrke og tempo.
\nMano (it.) – h\u00e5nd. Mano destre = h\u00f8jre h\u00e5nd. Mano sinistra = venstre h\u00e5nd.
\nManis (it.) – h\u00e6nder.
\nMarcando, Marcato (it.) – st\u00f8t, markeret, accentueret (dvs. hver tone skal fremh\u00e6ves).
\nMarcia (it.) – march. Alla march = karakter som en march.
\nMartel\u00e9 (fr.), Martellato, Martellando (it.) – hamret, kraftigt anslag.
\nMarziale (it.) \u2013 krigerisk, nogle gange ogs\u00e5 marchagtigt.
\nM.D. – forkortelse for Mano destra (it.) og Main droite (fr.) = h\u00f8jre h\u00e5nd.
\nMedesimo (it.) – det samme. Medisimo tempo = det samme tempo.
\nMelancolico (it.) – melankolsk, tungsindigt.
\nM\u00eame (fr.) – samme. M\u00eame mouvement = samme tempo.
\nMeno (it.) – mindre. Meno mosso = mindre livligt.
\nMeno mosso (it.) – mindre livligt, mindre bev\u00e6get.
\nMessa di voce (it.) – et gradvist Crescendo efterfulgt af et Decrescendo p\u00e5 en udholdt tone.
\nMesto (it.) \u2013 s\u00f8rgeligt, s\u00f8rgmodigt.
\nMettere (it.) – s\u00e6tte, p\u00e5s\u00e6tte, fx en d\u00e6mper.
\nMettre, Mettez (fr.) – s\u00e6tte, p\u00e5s\u00e6tte, fx en d\u00e6mper.
\nMezza, Mezzo (it.) – halv.
\nMezza voce (it.) – med halv stemmekraft\/styrke.
\nMezzoforte, mf (it.) – halvkraftigt.
\nMezzopiano, mp (it.) – halvsvagt.
\nmf (it.) – forkortelse for Mezzoforte = halvkraftigt.
\nMinaccioso (it.) – truende.
\nMineur (fr.) – mol.
\nMinore (it.) – mol.
\nMisterioso (it.) – mystisk, hemmelighedsfuldt.
\nMisura (it.) – takt.
\nMobile (fr.) – bev\u00e6gelig.
\nModerato (it.) – behersket tempo, liggende mellem Allegro og Allegretto.
\nMod\u00e9r\u00e9 (fr.) – moderat, m\u00e5deholden.
\nModo (it.) – 1) m\u00e5de, stil. 2) modus, skala, toneart.
\nMolti\u00e9 (fr.) – halvdel. Le molti\u00e9 plus lent = halvt s\u00e5 hurtigt.
\nMolto (it.) – meget.
\nMorendo (it.) – t\u00f8vende, hend\u00f8ende.
\nMorbido (it.) – bl\u00f8dt, mildt.
\nMorceau (fr.) – musikstykke, v\u00e6rk.
\nMosso (it.) – bev\u00e6get, livligt.
\nMoto, con (it.) – bev\u00e6gelse, med bevl\u00e6gelse.
\nMouvement (fr.) – tempo, bev\u00e6gelse.
\nMovimento (it.) – tempo, bev\u00e6gelse.
\nmp (it.) – forkortelse for Mezzopiano = halvsvagt.
\nM.S. (it.) – forkortelse for Mano sinistra = venstre h\u00e5nd.
\nMuta (lat.) – en instruks om skift af instrument eller stemning.<\/p>\n
N
\nNapolitana (it.) – betegner som (del af en titel) et musikstykke i folkelig stil.
\nNarrante (it.) – fort\u00e6llende.
\nNegli (it.) – i, p\u00e5.
\nNegligente, Negligentemente (it.) – sk\u00f8desl\u00f8st.
\nNei, Nel, Nello, Nella, Nell’, Nelle (it.) – i.
\nNiente (it.) – intet, ingenting. Diminuendo al niente = svagere til ingenting.
\nNobile, Nobilmente (it.) – \u00e6del.
\nNon (fr.) – ikke. Non tanto = ikke s\u00e5 meget. Non troppo = ikke for meget.
\nNota (lat.) – node.
\nNouva, Nouvo (it.) – ny.<\/p>\n
O
\nO, Od (it.) \u2013 eller.
\nObligato, obbligato (it.) – en instrument stemme der ikke m\u00e5 udelades.
\nOgni (it.) – alle.
\nOndeggiando, Ondeggiamento (it.) – vuggende, b\u00f8lgende.
\nOngarese (it.) – ungarsk.
\nOssia (it.) \u2013 eller ogs\u00e5. Angiver frit valg mellem to spillem\u00e5der.
\nOstinato (it.) – vedholdende (anvendes om stadigt gentagende figur, fx i bassen).
\n\u00d4ter, \u00d4tez (fr.) – fjerne, tage v\u00e6k.
\nOttava, 8va (it.) – anbragt over\/under noden = noden skal spilles en oktav h\u00f8jere\/lavere end noteret.
\nOvvero (it.) – eller.<\/p>\n
P
\np (it.) – forkortelse for Piano = svagt.
\npp (it.) forkortelse for Pianissimo = meget svagt.
\nppp (it.) – forkortelse for Piano pianissimo = s\u00e5 svagt som muligt.
\nPacato (it.) – roligt.
\nParlando, Parlante (it.) \u2013 talende, med talende udtryk.
\nPas (fr.) – betyder b\u00e5de ikke og trin.
\nPassione, Passionato, Pass (it.) \u2013 lidenskabeligt, passioneret.
\nPastorale (it.) – med landlig\/idyllisk grundtone.
\nPastoso (it.) \u2013 bl\u00f8d, mild, blid.
\nPatetico (it.) – f\u00f8lelsesfuldt, h\u00f8jtideligt, med stor bev\u00e6gelse.
\nPath\u00e9tique (fr.) – f\u00f8lelsesfuldt, h\u00f8jtideligt, med stor bev\u00e6gelse.
\nPerdendo, Perdendosi (it.) – hend\u00f8ende, med aftagende styrke.
\nPesante (it.), Pesant (fr.) \u2013 tungt, med v\u00e6gt og bredde.
\nPetit, Petite (fr.) – lille.
\nPeu (fr.) – lidt.
\nPezzo (it.) – stykke, komposition.
\npf (it.) – forkortelse for Poco forte = ikke for kraftigt (mellem mf og p).
\nPiacere (it.) – forn\u00f8jelse, behag. A piacere = efter behag.
\nPiacevole (it.) \u2013 behageligt, elskv\u00e6rdigt.
\nPiangendo, Piagente (it.) – gr\u00e6dende, klagende, begr\u00e6deligt.
\nPianissimo, pp (it.) – Meget svagt.
\nPiano, p (it.) – svagt.
\nPiano pianissim, ppp (it.) – s\u00e5 svagt som muligt.
\nPiccola, Piccolo (it.) – lille.
\nPi\u00e8ce (fr.) – stykke, komposition.
\nPiena, Pieno (it.) – fuld, fuldst\u00e6ndigt.
\nPietoso (it.) \u2013 medlidende, medf\u00f8lende, h\u00f8jtidsfuld, from.
\nPittoresque (fr.) – billedligt.
\nPi\u00f9 (it.) – mere. Pi\u00f9 mosso = mere bev\u00e6get.
\nPizzicato (it.) – knipse (frembringelse af toner p\u00e5 strygeinstrument ved fingerknipsning).
\nPlacido (it.) \u2013 rolig, stilf\u00e6rdig.
\nPlacito (it.) \u2013 sk\u00f8n vurdering. Fx a bene placito; efter behag.
\nPlainte (fr.) – klage, klagesang.
\nPlaisanterie (fr.) – sk\u00e6mt, sp\u00f8g, bagatel.
\nPlaque (fr.) \u2013 tonerne i en akkord spilles samtidigt.
\nPlein, Pleine (fr.) – fuld, hel.
\nPleno (it.) – fuld.
\nPlus (it.) – mere. Plus forte = kraftigere.
\nPochetto (it.) – lille smule.
\nPochissimo (it.) – s\u00e5 lidt som muligt.
\nPoco, Poco a poco (it.) – Lidt, lidt efter lidt.
\nPoi (it.) \u2013 derefter, s\u00e5, senere.
\nPoint d’orgue (fr.) – orgelpunkt.
\nPomposo (it.) – pomp\u00f8st, glansfuldt, h\u00f8jtideligt, storsl\u00e5et.
\nPonticello (it.) – stolen p\u00e5 et strengeinstrument, dvs. den tr\u00e6anordning som l\u00f8fter strengene op over d\u00e6kket p\u00e5 instrumentet.
\nPortamento (it.) – b\u00e6re hen til, p\u00e5 strygere og sangere en hastig gliden mellem 2 toner.
\nPortato (it.) \u2013 hver enkelt tone s\u00e6ttes let an, selvom tonerne er sammenbundne (en mellemting mellem staccato og legato).
\nPossibile (fr.) – som muligt, mulig.
\nPour (fr.) – for. Pour piano = for klaver.
\nPouss\u00e9 (fr.) – opstr\u00f8g.
\nPrecedente (it.) – foreg\u00e5ende, tidligere. Tempo precedente = det foreg\u00e5ende tempo.
\nPrecipitanto (it.) – ilende, fremadjagende, pludseligt hurtigere.
\nPremier (fr.) – f\u00f8rste.
\nPr\u00e8s (fr.) – n\u00e6r ved. Pr\u00e8s de la touche = t\u00e6t ved gribebr\u00e6ttet.
\nPr\u00eas de la table (fr.) – t\u00e6t ved sangbunden.
\nPresque (fr.) – n\u00e6sten.
\nPressando, Pressante (it.) – presserende, ilende.
\nPrestissimo (it.) – s\u00e5 hurtigt som muligt.
\nPresto (it.) hurtigt (hurtigere end Allegro).
\nPrima (lat.) – f\u00f8rst, f\u00f8rste. Prima volta = f\u00f8rste gang.
\nPrima vista (lat.) – fra bladet.
\nPrimo (it.) – f\u00f8rste.
\nPrincipale (lat.) – f\u00f8rende instrumentalstemme.
\nPronto (it.) – hurtig, parat, livlig.
\nPronunziato (it.) – tydelig, markeret.
\nA punta d’arco (it.) – med buespidsen.<\/p>\n
Q
\nQuasi (it.) – ligesom, efterlignende.
\nQuatre (fr.), Quattro (it.) – fire. \u00c0 quatre mains = med fire h\u00e6nder.
\nQuesta, Questo (it.) \u2013 denne.
\nQuieto (it.) \u2013 stilf\u00e6rdigt, roligt, lavm\u00e6lt.
\nQuietissimo (it.) \u2013 meget roligt.<\/p>\n
R
\nRabbia (it.) – rasende.
\nRaddolcendo (it.) – mildnende, beroligende.
\nRalentir (fr.) – s\u00e6tte farten ned, som ritardando.
\nRallentando, Rall. (it.) – med aftagende hurtighed.
\nRapido (it.) – raskt, kvikt, hurtigt.
\nRattenando, Rattenuto (it.) – tilbageholdende, blive langsommere.
\nRauschend (ty.) \u2013 brusende, susende.
\nRavviando (it.) – bliver atter livligere.
\nRavvivante (it.) – opkvikkende, livgivende.
\nReligioso (it.) \u2013 and\u00e6gtigt, fromt.
\nRep. (it.) – forkortelse for Repetizione = repetition, gentagelse.
\nRepetizione (it.) – repetition, gentagelse. Fx senza repetizione; uden repetition.
\nReplica (it.) – gentagelse.
\nRetarder, Retardando (it.) – s\u00e6nke, g\u00f8re langsommere (som ritardando).
\nRetenu (it.) – langsommere, tilbageholdt.
\nR\u00eaverie (fr.) – dr\u00f8mmeri.
\nrf, rfz (it.) – forkortelse for Rinforzando = kraftigere og kraftigere.
\nRiduzione (it.) – neds\u00e6ttelse, reduktion.
\nRigoroso (it.) – taktfast, strengt, n\u00f8jagtigt i tempo.
\nReplica, Senza replica (it.) – gentagelse, uden gentagelse.
\nRilasciando (it.) – afslappende, gradvist aftagende i tempo.
\nRinforzando (it.) \u2013 kraftigere og kraftigere (over et mindre antal takter end Crescendo).
\nRipieno (it.) – fuld besat (tuttisteder).
\nRiposato (it.) – udhvilet.
\nRiprendere (fr.) – genoptage (det gamle tempo).
\nRipresa (it.) – gentagelse, reprise.
\nRisoluto (it.) \u2013 beslutsomt, resolut.
\nRistringendo (it.) – stramme tempoet.
\nRisvegliato (it.) – igen i livligt tempo efter et langsommere afsnit.
\nRitardando, rit., ritard. (it.) – gradvist langsommere tempo.
\nRitenente (it.) – tilbageholdende.
\nRitenuto (it.) – pludselig langsommere, tilbageholdene.
\nRitmico (it.) – rytmisk.
\nRitmo (it.) – rytme.
\nRitornare (it.) – vende tilbage.
\nRovescio (it.) – bagfra, retrograd.
\nRubato (it.) – frit tempo, tempo kan \u00e6ndres efter forgodtbefindende.
\nRussa (it.) – russisk. Alla russa = i russisk stil.
\nRustico (it.) – landligt, bondsk, folkeligt, rustikt.<\/p>\n
S
\nSaltando (it.) – springene bue, s\u00e5 bueh\u00e5rene forlader strengene efter hver node.
\nSaltato (it.) – springene bue, s\u00e5 bueh\u00e5rene forlader strengene efter hver node.
\nSaltellato (it.) – hoppende.
\nSans (fr.) – uden. Sans p\u00e9dale = uden pedal.
\nSautill\u00e9 (fr.) – bueteknisk udtryk for let springende str\u00f8g (mindre adskildt end Saltando).
\nScemando, Scenando (it.) – aftagende.
\nScherzando (it.) \u2013 sp\u00f8gende, muntert, sk\u00e6mtende.
\nSchleppend (ty.) – sl\u00e6bende.
\nSciolto (it.) – l\u00f8s, utvungen. Ogs\u00e5 i betydningen ubunden.
\nScorrende, Scorrevolo (it.) – l\u00f8bende, str\u00f8mmende.
\nSe (it.) – hvis, om. Se piace = om det \u00f8nskes.
\nSec, Secco (it.) \u2013 t\u00f8r, kort.
\nSecondo, Seconda, Secondi, Seconde (it.) – anden.
\nSegno (it.) tegn. J\u00e6vnf\u00f8r Al segno.
\nSegue (it.) – f\u00f8lger, g\u00e5r videre.
\nSemplice (it.) \u2013 enkel, ligefrem, fordringsl\u00f8s, ukunslet.
\nSempre (it.) – stedse, hele tiden, forsat, altid.
\nSensibile (it.) f\u00f8lsomt.
\nSentimento (it.) – f\u00f8lelse.
\nSentito (it.) – f\u00f8lt, udtryksfuldt.
\nSenza (it.) – uden. Senza sordino = uden d\u00e6mper.
\nSereno (it.) \u2013 klar, lys, rolig.
\nS\u00e9rieux, S\u00e9rieuse (fr.) – alvorlig.
\nSerio (it.) \u2013 alvorsfuldt, seri\u00f8s, h\u00f8jtidelig.
\nSerioso (it.) – alvorligt, h\u00f8jtideligt.
\nSerrez (fr.) – for\u00f8g tempoet, dvs. Accelerando.
\nSeufzend (ty.) \u2013 sukkende.
\nSeul, Seule (fr.) – alene, solo.
\nsf (it.) – forkortelse for Sforzando = st\u00e6rkt betonet.
\nSfogato (it.) – ubegr\u00e6nset, ikke tilbageholdt, frit str\u00f8mmende.
\nSforzando, sf, Sforzato (it.) – st\u00e6rkt betonet.
\nsfp (it.) – Sforzando piano = pludselig kraftig markering efterfulgt af et pludseligt piano.
\nsfz (it.) – forkortelse for Sforzando = st\u00e6rkt betonet.
\nSilence (fr.) – pause, stilhed.
\nSimile, Simili (it.) – vedblivende, p\u00e5 samme m\u00e5de, ligesom.
\nSimplice (it.) \u2013 enkel, ligefrem, fordringsl\u00f8s, ukunslet.
\nSinistra (it.) – venstre. Mano sinistra = venstre h\u00e5nd.
\nSinistro (it.) – 1) uhyggelig, truende. 2) maskulinum af Sinistra.
\nSino, Sin’ (it.) – indtil.
\nSlancio (it.) – med fart.
\nSlargando (it.) – blive bredere.
\nSlentando (it.) – t\u00f8vende, gradvist langsommere.
\nSmanioso (it.) – rasende, lidenskabeligt.
\nSmorzando (it.) – hend\u00f8ende, d\u00e6mpende.
\nSnello (it.) – kvikt.
\nSoave (it.) – s\u00f8dt, blidt, elskv\u00e6rdigt, indsmigrende.
\nSolemnis, Solennis (it.) – h\u00f8jtidelig.
\nSollecitando (it.) – accelererende, drivende p\u00e5.
\nSolenne (it.) – alvorligt.
\nSolo (it.) – alene.
\nSonnoramente (it.) -klangfuldt, harmonisk.
\nSonore, Sonoro (it.) – klangfuldt, harmonisk.
\nSopra, Come sopra (it.) – overfor, som ovenfor.
\nSordamente (it.) – d\u00e6mpet.
\nSordina, Sordini, Sordino (it.) – d\u00e6mpet.
\nSordo (it.) – d\u00e6mpe.
\nSospirando (it.) – udholdt, sukkende.
\nSostenuto (it.) – tilbageholdt, roligt.
\nSotto (it.) – d\u00e6mpet. Sotto voce = med halv stemme.
\nSouple (it.) – smidig, beh\u00e6ndig.
\nSourd, Sourde (fr.) – d\u00e6mpet.
\nSourdine (fr.) – d\u00e6mper.
\nSoutenu (fr.) – vedvarende, udholdt, b\u00e5ret.
\nSpianato (it.) – lige, j\u00e6vnt flydende.
\nSpiaccato (it.) – skille, klart adskilte noder, n\u00e6rmest springende.
\nSpirituoso, con (it.) – \u00e5ndfuldt, vittigt, kvikt, livfuldt.
\nSprechend (ty.) \u2013 talende.
\nSprigend (ty.) \u2013 springende, let.
\nStacc. (it.) – forkortelse for Staccato = korte, skarpt adskilte toner.
\nStaccare (it.) – rive l\u00f8s. Staccare il tempo = begynde i det originale tempo.
\nStaccato, Stacc. (it.) – korte, skarpt adskilte toner.
\nStendendo, Stantanto (it.) – sl\u00e6bende, besv\u00e6ret, blive langsommere.
\nSterbend (ty.) \u2013 d\u00f8ende, hend\u00f8ende.
\nSteso – langsomt.
\nStesso, Steea, Stessi, Stesse (it.) – samme.
\nStinguendo (it.) – udslukkende, som gradvist udslukkes (bliver ekstrem svag)
\nStrasciando (it.) \u2013 sl\u00e6bende.
\nStravagente (it.) – fantastisk, s\u00e6lsomt.
\nStrepitoso (it.) – buldrende, larmende.
\nStretto, Stretta (it.) – t\u00e6t f\u00f8ring, sn\u00e6ver.
\nStringendo (it.) – fremaddrivende, med \u00f8get tempo, intensivering.
\nStrisciando (it.) – kromatisk glidende.
\nSu (it.) – p\u00e5, omkring. Su tasti neri = p\u00e5 de sorte tangenter.
\nSul ponticello (it.) – spil n\u00e6r stolen (p\u00e5 strengeinstrumenter), for derved at opn\u00e5 en s\u00e6rlig klangeffekt.
\nSt\u00fcrmend (ty.) \u2013 stormende.
\nSuavo (it.) – mildt, bl\u00f8dt, elskv\u00e6rdigt.
\nSubitement (it.) – pludselig.
\nSubito (it.) – \u00f8jeblikkeligt, overraskende, pludselig.
\nSuffocato (it.) – kvalt, d\u00e6mpet, undertrykt.
\nSugli (it.) – p\u00e5, omkring. Sugli tasti neri = p\u00e5 de sorte tangenter.
\nSui (it.) – p\u00e5, omkring. Sui tasti neri = p\u00e5 de sorte tangenter.
\nSul, Sulla, Sulle, Sullo (it.) – p\u00e5, omkring.
\nSur (fr.) – p\u00e5, over, omkring.
\nSussurando (it.) – hviskende, susende.
\nSvegliando, Svegliato (it.) – muntert, opvakt, frisk.
\nSvelto (it.) – muntert, opvakt, frisk.<\/p>\n
T
\nTacet, Tac (it.) – stille, en stemme i orkestret er tavs.
\nTanto (it.) – s\u00e5 meget.
\nTardamente (it.) – t\u00f8vende, langsomt.
\nTardo (it.) \u2013 t\u00f8vende, langsomt.
\nTasto (it.) – tangent.
\nTasto solo (it.) – basstemmen skal spilles uden akkorder (ved generalbas)
\nTempesta (it.) – storm, uvejr.
\nTempestoso (it.) – stormende.
\nTempo (it.) – tid, takt.
\nTempo giusto (it.) – tempoet afm\u00e5lt efter stykkets karakter.
\nTempo maggiore (it.) – alle breve.
\nTen. (it.) – forkortelse for Tenuto = udholdt, b\u00e5ret.
\nTenendo (it.) – udholdende.
\nTeneramente (it.) \u2013 sart, \u00f8mt.
\nTenuto, Ten. (it.) – udholdt, b\u00e5ret.
\nTimorosa, Timoroso (it.) – frygtsomt, forsigtigt.
\nTir\u00e9, Tirez, Tirer (fr.) – nedstr\u00f8g.
\nTomultuoso (it.) – stormfuldt, larmende.
\nTosto (it.) \u2013 hastigt.
\ntr (it.) – Trille (hurtig vekslen mellem en tone og dens over- eller underliggende nabotone).
\nTranquillamente, Tranquillo (it.) – roligt.
\nTrascinando (it.) \u2013 sl\u00e6bende.
\nTrattare (it.) – bearbejde, behandle.
\nTratto (it.) – udstrakt, sl\u00e6bende.
\nTrattenuto (it.) \u2013 tilbageholdende.
\nTre (it.) – tre. Tre voci = tre stemmig.
\nTremblement (fr.) – fransk betegnelse for en trille. Se tr.
\nTremolo, Tremolando (it.) – sitrende, b\u00e6vende, hurtigt skift mellem to toner.
\nTr\u00e8s (fr.) – meget.
\nTria (lat.) – tre.
\nTrillo – (it.) Trille (vekslen mellem en tone og dens over- eller underliggende nabotone).
\nTrio (lat.) – musikstykke for tre personer.
\nTristo (it.) – vemodigt.
\nTroppo (it.) – for meget. Allegro ma non troppo = hurtigt men ikke for meget.
\nt.s. (it.) – forkortelse for Tasto solo.
\nTutta la forza (it.) – med al kraft.
\nTutti (it.) – alle, dvs. hele orkestret.<\/p>\n
U
\nUmore (it.) – hum\u00f8r, lune.
\nUn, Una, Uno (fr. og it.) \u2013 en. Un poco = en smule.
\nUnisono (it.) – unisont (i enklang, det vil sige med samme melodi i alle stemmerne).
\nUnitamente (it.) – overensstemmelse.
\nUt supra (lat.) – som overfor.<\/p>\n
V
\nv. (it.) – forkortelse for Voce = stemme.
\nVacillando (it.) – flakkende, vaklende.
\nVariet\u00e9 (fr.) – afvekeksling.
\nV\u00e9h\u00e9mente (fr.) – heftigt, voldsomt.
\nVelato (it.) – d\u00e6mpet.
\nVeloce (it.) – hurtigt, beh\u00e6ndigt, let.
\nVezzoso (it.) – sm\u00e6gtende, indtagende.
\nVibrato (it.) – b\u00e6vende, vibrerende.
\nVibrer (fr.) – vibrere, klinge. Laisser vibrer = lade klinge.
\nVif, Vive (fr.) – livlig, hurtig.
\nVigoro (it.) – med kraft.
\nVigoroso (it.) – kraftigt, beslutsomt, st\u00e6rkt.
\nViolento (it.) – voldsomt, heftigt.
\nVite, Vitement (fr.) – hurtigt. Au plus vite = s\u00e5 hurtigt som muligt.
\nVivace (it.) \u2013 livligt, livfuldt, hurtigt.
\nVivacissimo (it.) meget livfuldt, s\u00e5 livfuldt som muligt.
\nVive (fr.) – livlig, hurtig.
\nVivente (it.) – livligt, livfuldt, hurtigt.
\nVivo (it.) – friskt, livligt, hurtigt (tempoangivelse).
\nVoce (it.) – stemme, med stemmen.
\nVoglia (it.) – vilje, lyst.
\nVolante (it.) \u2013 flydende, flygtig, ilende.
\nVolti (it.) – vend nodebladet.
\nVolti subito (it.) – vend nodebladet hurtigt.
\nVolubile (it.) – ubestandigt, flygtig, omskiftelig.
\nV.S. (it.) – forkortelse for volti subito = vend nodebladet hurtigt.<\/p>\n
Z
\nZeloso (it.) – ivrigt.
\nZoppo (it.) – haltende.<\/p>\n
Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk Man benytter normalt italiensk som fagsprog n\u00e5r tempo, dynamik, stemning osv. skal angives, men i nyere tid er navnlig franskm\u00e6ndene og tyskerne kommet ind p\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-207","page","type-page","status-publish","hentry"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/P60HG2-3l","jetpack-related-posts":[{"id":1848,"url":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/?page_id=1848","url_meta":{"origin":207,"position":0},"title":"Barokken (1630-1750)","author":"admin","date":"21. februar 2017","format":false,"excerpt":"I baroktiden begyndte instrumentalmusikken at \u00e6ndre form og instrumentsammens\u00e6tning. Der fremkom b\u00e5de musik for mindre kammermusikbes\u00e6tninger \u2013 og for st\u00f8rre orkesterlignende ensembler, bygget op omkring strygere (violin 1, violin 2, viola, cello og kontrabas) med forskellige bl\u00e6serbes\u00e6tninger. Det gennemg\u00e5ende fundament i alle baroktidens ensembler er\u00a0continuo-gruppen,\u00a0tidens\u00a0rytmegruppe\u00a0om man vil, best\u00e5ende af et\u2026","rel":"","context":"Similar post","block_context":{"text":"Similar post","link":""},"img":{"alt_text":"GULD","src":"https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/GULD-1024x537.png?resize=350%2C200","width":350,"height":200,"srcset":"https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/GULD-1024x537.png?resize=350%2C200 1x, https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/GULD-1024x537.png?resize=525%2C300 1.5x, https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/GULD-1024x537.png?resize=700%2C400 2x"},"classes":[]},{"id":1906,"url":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/?page_id=1906","url_meta":{"origin":207,"position":1},"title":"Det 20. \u00e5rhundrede I","author":"admin","date":"26. februar 2017","format":false,"excerpt":"SYMFONIORKESTRE \u00a0 \u00a0\u00a0 Fig. 1 MESSINGBL\u00c6SERNE I BOSTON SYMFONIORKESTER 1910 Alle instrumenterne er \u201cmoderne\u201d men tidens design ligner endnu tyske instrumenter fra Wagners tid. Alligevel har instrumenterne udviklet sig, for at kunne im\u00f8dekomme nye krav. I symfoniorkestret var det specielt\u00a0Gustav Mahler\u00a0(1860-1811), \u00d8strig, og\u00a0Richard Strauss\u00a0(1864-1949), Tyskland,\u00a0der udnyttede messinginstrumenterne p\u00e5 en helt\u2026","rel":"","context":"Similar post","block_context":{"text":"Similar post","link":""},"img":{"alt_text":"BOSTON 1921","src":"https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/BOSTON-1921.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200,"srcset":"https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/BOSTON-1921.jpg?resize=350%2C200 1x, https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/BOSTON-1921.jpg?resize=525%2C300 1.5x, https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/BOSTON-1921.jpg?resize=700%2C400 2x"},"classes":[]},{"id":1859,"url":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/?page_id=1859","url_meta":{"origin":207,"position":2},"title":"Wienerklassikken (1750-1830)","author":"admin","date":"22. februar 2017","format":false,"excerpt":"I det wienerklassiske orkester udviklede sammens\u00e6tningen af instrumenter sig til det vi i dag forst\u00e5r ved\u00a0SYMFONIORKESTRET.\u00a0Continuogruppen faldt bort, kernen i orkestret blev strygerkorpset, og bl\u00e6serbes\u00e6tningen blev efterh\u00e5nden langt mere standardiseret. Tr\u00e6bl\u00e6sergruppen bestod p\u00e5 skift eller samlet af: \u00a02 fl\u00f8jter, 2 oboer, 2 fagotter, og fra ca.1770 ogs\u00e5 af 2 klarinetter.\u2026","rel":"","context":"Similar post","block_context":{"text":"Similar post","link":""},"img":{"alt_text":"","src":"https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/FYLD.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]},{"id":1863,"url":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/?page_id=1863","url_meta":{"origin":207,"position":3},"title":"Romantikken (1830 \u2013 1900) I","author":"admin","date":"22. februar 2017","format":false,"excerpt":"Den helt store revolutionerende nyskabelse i begyndelsen af det 18. \u00e5rhundrede var opfindelsen af ventilsystemet, en mekanisk m\u00e5de til at kunne forl\u00e6nge naturinstrumenterne p\u00e5 og g\u00f8re dem fuldt kromatiske. Med denne opfindelse s\u00e5 en lang r\u00e6kke nye instrumenter dagens lys: Tubaen, Saxhornene (n\u00e6sten identiske med instrumenterne i et Brass Band)\u2026","rel":"","context":"Similar post","block_context":{"text":"Similar post","link":""},"img":{"alt_text":"","src":"https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/FYLD.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]},{"id":75,"url":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/?page_id=75","url_meta":{"origin":207,"position":4},"title":"Unoden","author":"admin","date":"24. april 2015","format":false,"excerpt":"Uddeling af \u201cUNODEN\u201d er afl\u00f8st af \u00a0\u201cDen Gyldne Node\u201d - s\u00e5 nedenst\u00e5ende er udelukkende historiske optegnelser. ................................ Hvad er UNODEN? Unoden er et trof\u00e6, som man skal g\u00f8re sig s\u00e6rlig bem\u00e6rket for at modtage, og som efter bestyrelsens votering uddeles en gang om \u00e5ret - gerne til meget farverige personer\u2026","rel":"","context":"Similar post","block_context":{"text":"Similar post","link":""},"img":{"alt_text":"aalbra-logo-godkendt","src":"https:\/\/i0.wp.com\/aalbra.dk\/wp-content\/uploads\/AALBRA-logo-godkendt-1-300x296.png?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]},{"id":240,"url":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/?page_id=240","url_meta":{"origin":207,"position":5},"title":"Onsdag og andre dage","author":"admin","date":"28. april 2015","format":false,"excerpt":"\"Endnu en onsdag i orkestret\" M\u00e5ske kunne denne synopsis med tiden blive til en musical om et helt tilf\u00e6ldig valgt orkester. M\u00e5ske ikke. Det skal indledningsvis bem\u00e6rkes, at alle personnavne i det f\u00f8lgende er helt tilf\u00e6ldig valgt, og et eventuelt navnesammenfald med eksisterende personer derfor vil v\u00e6re ganske tilf\u00e6ldig -\u2026","rel":"","context":"Similar post","block_context":{"text":"Similar post","link":""},"img":{"alt_text":"","src":"","width":0,"height":0},"classes":[]}],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/207","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=207"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/207\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":213,"href":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/207\/revisions\/213"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=207"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}