{"id":1346,"date":"2016-04-21T07:28:44","date_gmt":"2016-04-21T07:28:44","guid":{"rendered":"http:\/\/vip.aalbra.dk\/?page_id=1346"},"modified":"2023-03-16T11:43:53","modified_gmt":"2023-03-16T11:43:53","slug":"uniformen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/?page_id=1346","title":{"rendered":"Uniformen"},"content":{"rendered":"","protected":true},"excerpt":{"rendered":"","protected":true},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1346","page","type-page","status-publish","post-password-required","hentry"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/P60HG2-lI","jetpack-related-posts":[{"id":207,"url":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/?page_id=207","url_meta":{"origin":1346,"position":0},"title":"Musikudtryk","author":"admin","date":"28. april 2015","format":false,"excerpt":"Skrevet af Lasse Grubbe, www.musikipedia.dk Man benytter normalt italiensk som fagsprog n\u00e5r tempo, dynamik, stemning osv. skal angives, men i nyere tid er navnlig franskm\u00e6ndene og tyskerne kommet ind p\u00e5 at bruge deres modersm\u00e5l, hvad musikbetegnelser ang\u00e5r. I det store hele og i al klassisk musik anvendes dog italienske ord.\u2026","rel":"","context":"Similar post","block_context":{"text":"Similar post","link":""},"img":{"alt_text":"","src":"","width":0,"height":0},"classes":[]},{"id":75,"url":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/?page_id=75","url_meta":{"origin":1346,"position":1},"title":"Unoden","author":"admin","date":"24. april 2015","format":false,"excerpt":"Uddeling af \u201cUNODEN\u201d er afl\u00f8st af \u00a0\u201cDen Gyldne Node\u201d - s\u00e5 nedenst\u00e5ende er udelukkende historiske optegnelser. ................................ Hvad er UNODEN? Unoden er et trof\u00e6, som man skal g\u00f8re sig s\u00e6rlig bem\u00e6rket for at modtage, og som efter bestyrelsens votering uddeles en gang om \u00e5ret - gerne til meget farverige personer\u2026","rel":"","context":"Similar post","block_context":{"text":"Similar post","link":""},"img":{"alt_text":"aalbra-logo-godkendt","src":"https:\/\/i0.wp.com\/aalbra.dk\/wp-content\/uploads\/AALBRA-logo-godkendt-1-300x296.png?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]},{"id":1798,"url":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/?page_id=1798","url_meta":{"origin":1346,"position":2},"title":"Oldtiden (indtil \u00e5r 500 e. Kr.)","author":"admin","date":"17. februar 2017","format":false,"excerpt":"Vi kender til messinginstrumenter helt tilbage fra oldtiden, men her skulle man nok bruge betegnelsen L\u00c6BE-BL\u00c6SEINSTRUMENTER, for de fleste af dem er ikke lavet af messing, men af bronze, tr\u00e6, dyrehorn, ler m.m., s\u00e5 det er mere \u201cspillem\u00e5den\u201d de har tilf\u00e6lles, end det materiale de er bygget af. Man ved\u2026","rel":"","context":"Similar post","block_context":{"text":"Similar post","link":""},"img":{"alt_text":"","src":"https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/FYLD.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]},{"id":1906,"url":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/?page_id=1906","url_meta":{"origin":1346,"position":3},"title":"Det 20. \u00e5rhundrede I","author":"admin","date":"26. februar 2017","format":false,"excerpt":"SYMFONIORKESTRE \u00a0 \u00a0\u00a0 Fig. 1 MESSINGBL\u00c6SERNE I BOSTON SYMFONIORKESTER 1910 Alle instrumenterne er \u201cmoderne\u201d men tidens design ligner endnu tyske instrumenter fra Wagners tid. Alligevel har instrumenterne udviklet sig, for at kunne im\u00f8dekomme nye krav. I symfoniorkestret var det specielt\u00a0Gustav Mahler\u00a0(1860-1811), \u00d8strig, og\u00a0Richard Strauss\u00a0(1864-1949), Tyskland,\u00a0der udnyttede messinginstrumenterne p\u00e5 en helt\u2026","rel":"","context":"Similar post","block_context":{"text":"Similar post","link":""},"img":{"alt_text":"BOSTON 1921","src":"https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/BOSTON-1921.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200,"srcset":"https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/BOSTON-1921.jpg?resize=350%2C200 1x, https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/BOSTON-1921.jpg?resize=525%2C300 1.5x, https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/10\/BOSTON-1921.jpg?resize=700%2C400 2x"},"classes":[]},{"id":1859,"url":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/?page_id=1859","url_meta":{"origin":1346,"position":4},"title":"Wienerklassikken (1750-1830)","author":"admin","date":"22. februar 2017","format":false,"excerpt":"I det wienerklassiske orkester udviklede sammens\u00e6tningen af instrumenter sig til det vi i dag forst\u00e5r ved\u00a0SYMFONIORKESTRET.\u00a0Continuogruppen faldt bort, kernen i orkestret blev strygerkorpset, og bl\u00e6serbes\u00e6tningen blev efterh\u00e5nden langt mere standardiseret. Tr\u00e6bl\u00e6sergruppen bestod p\u00e5 skift eller samlet af: \u00a02 fl\u00f8jter, 2 oboer, 2 fagotter, og fra ca.1770 ogs\u00e5 af 2 klarinetter.\u2026","rel":"","context":"Similar post","block_context":{"text":"Similar post","link":""},"img":{"alt_text":"","src":"https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/FYLD.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]},{"id":1912,"url":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/?page_id=1912","url_meta":{"origin":1346,"position":5},"title":"Det 20. \u00e5rhundrede II","author":"admin","date":"26. februar 2017","format":false,"excerpt":"HARMONIORKESTRE Den mest udbredte bl\u00e6seorkesterbes\u00e6tning er\u00a0Harmoniorkestret,\u00a0med b\u00e5de tr\u00e6- og messingbl\u00e6sere, og s\u00e5 slagt\u00f8j naturligvis. I tidens l\u00f8b har der v\u00e6ret forskellige bes\u00e6tninger: Det engelske\u00a0Brass and Reed\u00a0Band er n\u00e6rmest et brass band med relativt f\u00e5 h\u00f8je tr\u00e6bl\u00e6sere i toppen, det ogs\u00e5 engelske Military Band\u00a0er et mindre harmoniorkester p\u00e5 ca. 25 mand,\u2026","rel":"","context":"Similar post","block_context":{"text":"Similar post","link":""},"img":{"alt_text":"","src":"https:\/\/i0.wp.com\/mogensandresen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/FYLD.jpg?resize=350%2C200","width":350,"height":200},"classes":[]}],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1346","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1346"}],"version-history":[{"count":24,"href":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1346\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3074,"href":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1346\/revisions\/3074"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vip.aalbra.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1346"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}